Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Plejefamilie

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Tak for dit brev, jeg vil forsøge at svare dig, så godt som jeg kan. Det lyder rigtig væmmeligt, at din familie kan finde på at slå og true dig, så det er smadder godt, at du skriver til os...
 
Du spørger helt konkret, om du selv vil have mulighed for at vælge plejefamilie, hvis du ikke længere skal bo hjemme hos dine forældre. Det korte svar er nej... Du kan ikke helt selv bestemme det. Men hvis du skal ikke skal bo hjemme, så skal kommunen tage dine ønsker med ind i deres overvejelser, inden de vælger, hvor du skal bo...
 
Det er sådan, at det kun er kommunen, der kan bestemme, om et barn ikke længere skal bo hjemme hos sin familie. Derfor tænker jeg, at du skal have fat i din sagsbehandler, der er den person fra kommunen, der kan hjælpe dig.

Men det kan være svært at gå alene til kommunen og svært at huske at få sagt alt det, man gerne vil sige. Det er min erfaring, at det er godt at tage en voksen med, som kan være der for en under samtalen.

Hvis du ikke selv kender en voksen, som du tror ville være god at tage med til sådan et møde, så vil jeg foreslå dig, at du får en bisidder med fra Børns Vilkår.

Børns Vilkår har nemlig folk i hele landet, der tager med børn og unge til møder med kommunerne, og som hjælper dem med at få den hjælp, de har brug for.

Du kan få mere at vide om bisidderne, hvis du ringer til BørneTelefonen gratis og anonymt på 116 111. Hvis du så beslutter dig til, at du gerne vil have hjælp fra en bisidder, så kan du fortælle rådgiveren, hvem du er og hvor du bor; så kan rådgiveren sørge for, at en bisidder ringer/ skriver direkte til dig.

Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen

Få flere gode råd, hvis du oplever Vold i familien

Vold er altid ulovligt, så hvis du oplever vold i familien, er det rigtig vigtigt, at du får hjælp. Hvis din mor eller far slår eller taler nedladende til dig, så er det aldrig din skyld! Det er altid de voksnes ansvar, at du føler dig tryg.

Vold kan ske på forskellige måder. Nogle oplever, at deres forældre er voldelige overfor hinanden. Det kan også være, at volden går ud over dig eller dine søskende.

Vold i hjemmet kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold er, hvis man fx bliver sparket, slået, rusket eller nevet. Psykisk vold er, hvis man fx bliver ignoreret, ydmyget, truet eller talt nedladende til.

Her på siden kan du få nogle råd til, hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever vold derhjemme. Du kan se en video om vold i familien, læse om rettigheder, få hjælp til at skrive et brev eller læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Vold Andre der hjælper

din kommune – din Indgang

Rådgivning og andre hjælptilbud for børn og unge.
Læs mere

Bryd Tavsheden

Til dig, der er udsat for vold i familien eller i et kæresteforhold (13-24 år)
Læs mere

Ud af voldens skygge

Rådgivning og behandlingstilbud til voldsramte kvinder og børn (over 18 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat