Mit Fucking Liv

Kære Kære Pige
Tak fordi du ville dele en del af dit liv med BørneBrevkassen. Det lyder som om, du er havnet midt i en rigtig grim situation, hvor du ikke har det godt, og jeg er bange for, at du heller ikke tror, at du kan få det godt? Når jeg læser dit utrolig velskrevne brev, så får jeg indtryk af en pige med ben i næsen, forstand og evne til at forstå, hvordan andre har det. Det er meget stort, at du kan de ting, og jeg tænker, det vil komme til at hjælpe dig rigtig meget. Jeg får indtryk af en pige, der kan se og forstå andre, men jeg får også indtryk af en pige, der ikke bliver set og ikke bliver forstået af andre. Det synes jeg, der skal gøres noget ved, og jeg tror på, at du kan, vil og tør. Dine problemer med mad, vægt, opkast, krop osv. Det er jo reelle problemer, som jeg godt kan forstå, der går dig rigtig meget på. Jeg ville så gerne kunne rådgive dig i forhold til det, hjælpe dig med at få det gemt væk, så du ikke kunne få fat i det. Men jeg er bange for, at det alligevel ikke ville hjælpe, fordi dit problem ikke sandsynligvis ikke er, at du ikke kan lade være med at spise, men det er, at din krop vil have dig til at spise som en form for trøst, eller kompensation for noget andet du mangler…? Kan du følge mig i det her, eller rammer jeg helt ved siden af? Hvis jeg er meget stresset i en periode, så begynder jeg at drikke uhyggelige mængder af kaffe. Hvis jeg bliver ved med det, så kan jeg ikke sove om natten. Så går jeg op til lægen med søvnproblemer, og han beder mig så om at lade være med at drikke kaffe. Så er problemet jo løst, eller er det? For mit problem var jo slet ikke søvnbesvær. Jeg havde svært ved at sove, fordi jeg drak for meget kaffe. Jeg drak for meget kaffe, fordi jeg var stresset. Hvis jeg bare lader være med at drikke kaffe, så betyder det jo ikke, at jeg ikke længere er stresset. Hvis jeg bliver ved med at være stresset over lang tid, så kan jeg blive syg af det, og fx få meget svært ved at sove om natten. Så mit kaffedrikkeri og søvnbesvær, var altså bare symptomer på noget helt andet, nemlig stress. Pointen med hele den her smørre er: Behandler vi kun symptomerne, så overser vi årsagen, og så er der måske en risiko for, at vi aldrig kommer videre. Hvis vi så lige skal vende tilbage til dig igen, så vil jeg tro, at dine problemer med mad, vægt osv, er et symptom på noget helt andet..? Præcist hvad det er, har jeg svært ved at svare på. Men jeg vil gerne forsøge med din hjælp. Men hvis du fokuserer på, at du er dårlig til at styre dit behov for mad og slik, så overser du jo netop problemet, fordi du kun tænker på symptomerne..? Du har nogle problemer i dit liv lige nu. De kan løses og jeg tror på, at du kan få en storartet fremtid. Men jeg tror også, du er nødt til at få fundet ud af hvad der er inde i midten af dine problemer, inde i midten af dig. Hvor stammer dine problemer fra? Hvad er årsagen? Du har taget flere store skridt ved først at tage kontakt til BørneChatten og nu ved at skrive herind. Nu tror jeg, skal du tage det næste store skridt, og det er at få fundet ro og få fundet en, du kan tale med i det virkelige liv. En du kan stole på! Det lyder som om, at der er store konflikter mellem din mor og dig. Om du kan sætte dig ned og få talt med din mor om tingene, ved jeg ikke – kan du det? Hvis det ikke kan lade sig gøre, så tror jeg at du skal have fat i en skolelærer eller en anden vosken, som ser dig jævnligt.Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor svært det må føles for dig at skulle gøre. Men på skolen/ i kommunen er der tilknyttet en skolepsykolog, som måske kunne være hamrende god at få talt om dine problemer med..? Din lærer vil kunne hjælpe dig med, at komme afsted til skolepsykologen. Hvis det bare er for svært for dig, så kan du også gå til din egen læge, som så kan tale med dig om, hvad der ellers er af muligheder. Jeg gætter på, at bare tanken om at skulle sige det til en lærer eller til din læge, sikkert skræmmer dig fra vid og sans. Men her har du altså en evne ud over det sædvanlige. Du kan skrive så fantastisk, så ikke en sjæl vil være i tvivl om, at her er noget der skal tages alvorligt. Den evne håber jeg, du vil bruge til at få forklaret dine problemer. Derudover, så beskriver du din far temmelig positivt. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om du ikke kunne få talt med din far om det? Var det evt en mulighed at bo hos din far i en længere periode, for at få lidt ro på? Din mor bruger vold overfor dig. Det har du bare ikke brug for, og du har heller ikke godt af det. (Og så er det ulovligt) Det er nødt til at stoppe, så derfor synes jeg, du er nødt til at handle på det meget meget hurtigt.Ud over de muligheder jeg har beskrevet, så findes der også andre veje at gå. På kommunen har du, ligesom alle vi andre har, en socialrådgiver der kan hjælpe i situationer som disse. Du kan tage kontakt til kommunen og bede om at tale med din socialrådgiver. Du kan igennem Børns Vilkår få en bisidder, som er et voksent menneske, der vil hjælpe dig med at tage kontakt til kommunen, tage med til møde osv. Det er gratis og det er noget jeg vil anbefale dig at gøre brug af. Du er selvfølgelig altid velkommen til at skrive herind igen, ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller at skrive på chatten - http://www.bornetelefonen.dk/ . Jeg vil faktisk tro, at du kunne have stor gavn af, at få talt med en fra BørneTelefonen. Til sidst vil jeg sige, at du skal huske, at du er lige så meget værd som alle andre, og du har krav på, at komme til at leve et godt liv. Jeg tror, dit bedste våben er din ærlighed, husk at brug den, når du vælger at tage dit næste skridt. Derudover, så håber jeg du vil skrive og skrive og skrive for dig selv, til andre, om dig selv og til andre Med kærlig hilsen BørneBrevkassen