Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

min mor slår

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Hvor er det bare modigt og stærkt, at du har skrevet til BørneBrevkassen og fortalt om de ting, du bliver udsat for – til trods for at du er nervøs for, hvad der kan ske, hvis du beder om hjælp. Du må have en ganske særlig styrke, når du har formået at klare dig igennem hverdagen med din mor, og oven i købet blevet så god til sproget (jeg kan jo se på dit brev, at du er meget velformuleret).

Jeg bliver virkelig bekymret for dig, når jeg læser din beskrivelse af de ting, din mor gør ved dig, og jeg tænker, at det ikke kan blive ved på den måde, for det er ikke lovligt og slet ikke i orden at slå og mishandle sine børn her i Danmark (uanset statsborgerskab).

Samtidig kan jeg læse, at du er meget urolig for, om du kan risikere at blive sendt tilbage til dit hjemland, hvis det bliver opdaget, at din mor behandler dig sådan, og det kan jeg godt forstå, hvis du synes er uoverskueligt og skræmmende at tænke på. Så jeg vil give dig nogle forslag, og så kan du give dig selv lidt tid til at overveje, om det er noget, du kan bruge til at få hjælp og komme videre.

Når du har boet i Danmark i så mange år og har gået i børnehave og skole her, vil det ikke komme på tale at sende dig tilbage til dit hjemland. Hvis kommunen får at vide, at din mor mishandler dig, har de pligt til at beskytte dig og sørge for, at du ikke er i fare. Det kan ske ved, at man finder et andet sted til dig at bo, hvor du kan være i sikkerhed, og hvor din mor ikke kan true dig.

Du skriver, at du gerne vil bo hos din papfar sammen med dine søskende, og at du holder meget af din papfar. Det lyder også som om, han allerede har kæmpet for dig og dine søskende, da I var i kontakt med statsforvaltningen og kommunen, selv om det så desværre endte med, at din mor tvang jer til at lyve. Hvor er det godt, at du har din papfar! Jeg kan ikke vide, om du vil kunne flytte ind hos ham, for det er op til kommunen at afgøre, men hvis han gerne vil have dig boende, er det i hvert fald noget, I kan foreslå som en mulighed.

Her i Børns Vilkår har vi hjulpet mange børn, som har haft det skidt derhjemme. Vi har mulighed for at give børn og unge en Børnebisidder, som er en voksen, der kender til lovgivningen og børns rettigheder. Bisidderen kan hjælpe helt fra starten med at forklare, hvilke muligheder man har, hjælpe med at ringe til kommunen og tage med til møder inde på kommunen, så man er sikker på at blive hørt og forstået.

Jeg tænker, at en Børnebisidder vil kunne hjælpe dig rigtig meget, og hvis det er noget, du vil overveje, kan du læse lidt mere om det her >> Du kan også ringe på 35 55 55 59 og høre mere om, hvad bisidderen vil kunne hjælpe dig med, inden du beslutter dig.

Sådan som du beskriver det i dit brev, kontrollerer din mor dig, så du ikke kan ringe til din papfar. Mon du har din egen mobil, så du vil kunne ringe herind? Ellers kan det være, at du kan låne en telefon af en af dine veninder, eller måske kan du få lov at ringe fra en telefon på din skole, så din mor ikke opdager det. Hvis du skal låne en telefon, kan du bruge BørneTelefonens nummer, 116 111, for det er gratis, og det kan ikke ses på telefonregningen. Så selv om der ikke er mere taletid, kan man altid ringe 116 111.

Jeg håber, at du måske har fundet håb i mit svar, så du vil overveje at tage næste modige skridt og få hjælp til at komme videre. Der er ingen børn, der skal leve med at blive banket og truet, og du fortjener også et trygt liv, hvor du er respekteret og elsket.

Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Få flere gode råd, hvis du oplever Vold i familien

Vold er altid ulovligt, så hvis du oplever vold i familien, er det rigtig vigtigt, at du får hjælp. Hvis din mor eller far slår eller taler nedladende til dig, så er det aldrig din skyld! Det er altid de voksnes ansvar, at du føler dig tryg.

Vold kan ske på forskellige måder. Nogle oplever, at deres forældre er voldelige overfor hinanden. Det kan også være, at volden går ud over dig eller dine søskende.

Vold i hjemmet kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold er, hvis man fx bliver sparket, slået, rusket eller nevet. Psykisk vold er, hvis man fx bliver ignoreret, ydmyget, truet eller talt nedladende til.

Her på siden kan du få nogle råd til, hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever vold derhjemme. Du kan se en video om vold i familien, læse om rettigheder, få hjælp til at skrive et brev eller læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Vold Andre der hjælper

din kommune – din Indgang

Rådgivning og andre hjælptilbud for børn og unge.
Læs mere

Bryd Tavsheden

Til dig, der er udsat for vold i familien eller i et kæresteforhold (13-24 år)
Læs mere

Ud af voldens skygge

Rådgivning og behandlingstilbud til voldsramte kvinder og børn (over 18 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat