Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min mor slår mig

Hvad gør man hvis ens mor slår en?

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Tak for dit brev. Din mor må ikke slå dig, så det var godt, du skrev et brev her til BørneBrevkassen.

Når et barn bliver slået derhjemme, kan BørneTelefonen sørge for, at man får hjælp. Vi kan hjælpe dig med at finde frem til en voksen, du kan snakke med om det, der sker, og vi kan også sørge for, at din mor får noget hjælp fra kommunen, så hun lærer at styre sin vrede og gøre noget andet end at slå, når hun bliver vred.

Hvis et barn fortæller sin lærer eller en anden voksen, de kender, at mor slår, så skal den voksne faktisk sørge for, at barnet får hjælp. Hjælpen kommer som sagt fra kommunen, hvor der er dygtige folk ansat til at hjælpe i familier, hvor børnene har det svært.

Her på BørneTelefonen har vi hjulpet mange børn, og de børn har været glade for, at de fik det sagt til en voksen. Så jeg håber, du har mod på at gøre det?

Nummeret til BørneTelefonen er 116 111, og det er gratis at ringe.

Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Få flere gode råd, hvis du oplever Vold i familien

Vold er altid ulovligt, så hvis du oplever vold i familien, er det rigtig vigtigt, at du får hjælp. Hvis din mor eller far slår eller taler nedladende til dig, så er det aldrig din skyld! Det er altid de voksnes ansvar, at du føler dig tryg.

Vold kan ske på forskellige måder. Nogle oplever, at deres forældre er voldelige overfor hinanden. Det kan også være, at volden går ud over dig eller dine søskende.

Vold i hjemmet kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold er, hvis man fx bliver sparket, slået, rusket eller nevet. Psykisk vold er, hvis man fx bliver ignoreret, ydmyget, truet eller talt nedladende til.

Her på siden kan du få nogle råd til, hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever vold derhjemme. Du kan se en video om vold i familien, læse om rettigheder, få hjælp til at skrive et brev eller læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Vold Andre der hjælper

din kommune – din Indgang

Rådgivning og andre hjælptilbud for børn og unge.
Læs mere

Bryd Tavsheden

Til dig, der er udsat for vold i familien eller i et kæresteforhold (13-24 år)
Læs mere

Ud af voldens skygge

Rådgivning og behandlingstilbud til voldsramte kvinder og børn (over 18 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat