Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min mor er ond, overvejer selvmord, og vil helt bare forsvinde!

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12.

Mange tak for dit brev, hvor du fortæller om, hvordan det er at være dig for tiden.

Jeg kan forstå, at dit forhold til din far er ok, men at din mor ikke behandler dig særlig pænt og at hun også er voldelig overfor dig. Du fortæller, at du går til skolepsykolog, men at du er bange for at fortælle psykologen om, hvor svært du har det derhjemme.

Dit spørgsmål går på, hvad du kan gøre (for at få det bedre).

Som jeg ser din situation, så er du igang med at kæmpe en ulige kamp mod din mor og hendes beskyldninger. Og det er jo ikke i orden, at du selv skal løse det problem... Du fortæller, at din mor kalder dig grimme ting og kan være voldelig overfor dig - mest med ord.

Jeg kan godt forstå, hvis du synes er svært at være i, og det er heller ikke ok. At blive behandlet sådan af sine forældre, kan gøre ligeså ondt som at blive slået, så jeg kan godt forstå at du gemmer dig - måske håber du på at du så i den tid ikke får skæld ud? 

Det din mor udsætter dig for, er der ikke noget menneske, der kan bære i længere tid. Derfor er det rigtig godt, at du har fået mulighed for at tale med en psykolog. Måske kan du en dag finde et stort mod inden i dig selv og fortælle psykologen, hvad det er der i virkeligheden foregår hjemme ved dig - så vil psykologen kunne hjælpe dig - nok ikke før, desværre. (Måske kunne du printe brevet her og tage det med og give det til psykologen..? Ville det mon gøre det lidt lettere?)

Du fortæller, at du har overvejelser om at drikke dig fuld, indimellem ryger, græder meget og overvejer at dø. Alle de ting som du fortæller, gør mig overbevist om at du er en pige, der har brug for at blive set og hørt. 

Jeg tænker, at du måske er lidt i tvivl om hvad der vil ske, hvis du fortæller psykologen hvor slemt du har det? Måske kan du på den ene side ikke holde ud at bo sammen med din mor mere, og på den anden side ønsker du måske, at hun er god ved dig og ikke er voldelig overfor dig?
Hvis du har det sådan, vil jeg fortælle dig, at du slet ikke er den eneste der har det sådan.

At elske og hade sine forældre på samme tid er ikke unaturligt efter alt det, som du har været igennem. Jeg tror, den eneste måde du kan få det bedre på er dog ved at turde - og det kræver meget mod (men jeg tror du har det) - at fortælle hvor svært du har det til en voksen, som du stoler på. 

Det kan måske være psykologen, det kunne også være en lærer på skolen eller sundhedsplejersken - eller du kan ringe til BørneTelefonen på tel. 116 111 og snakke med en voksen der. 

Håber mit svar har hjulpet dig lidt videre. 

Kærlig hilsen
BørneBrevkassen   

Få flere gode råd, hvis du oplever Vold i familien

Vold er altid ulovligt, så hvis du oplever vold i familien, er det rigtig vigtigt, at du får hjælp. Hvis din mor eller far slår eller taler nedladende til dig, så er det aldrig din skyld! Det er altid de voksnes ansvar, at du føler dig tryg.

Vold kan ske på forskellige måder. Nogle oplever, at deres forældre er voldelige overfor hinanden. Det kan også være, at volden går ud over dig eller dine søskende.

Vold i hjemmet kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold er, hvis man fx bliver sparket, slået, rusket eller nevet. Psykisk vold er, hvis man fx bliver ignoreret, ydmyget, truet eller talt nedladende til.

Her på siden kan du få nogle råd til, hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever vold derhjemme. Du kan se en video om vold i familien, læse om rettigheder, få hjælp til at skrive et brev eller læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Vold Andre der hjælper

din kommune – din Indgang

Rådgivning og andre hjælptilbud for børn og unge.
Læs mere

Bryd Tavsheden

Til dig, der er udsat for vold i familien eller i et kæresteforhold (13-24 år)
Læs mere

Ud af voldens skygge

Rådgivning og behandlingstilbud til voldsramte kvinder og børn (over 18 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat