Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min far er ikke sød

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære L..

Hvor er det bare flot og modigt af dig at skrive til BørneBrevkassen. Jeres far har bestemt ikke lov til at behandle dig og dine brødre, B og G, på den måde. I har ret til at have det godt, og det er ulovligt, at jeres far slår og sparker til jer.

Jeg forestiller mig, at du ikke har talt med nogle voksne om, hvad der sker, når du og dine brødre besøger jeres far og hans kæreste. Er det mon rigtigt? Ville du have mod på at prøve at tale med din mor om det? Eller hvis det er for svært, kender du måske en anden sød voksen..? Det kan være din klasselærereller en rar nabo? Måske har du en veninde, som har en sød mor, som du kan lide at snakke med..? 
Måske synes du, det kan være svært at fortælle om det… Ville du mon så have mulighed for at vise det brev, du har sendt her til BørneBrevkassen (og eventuelt også mit svar)? På den måde vil du have ’noget’ at fortælle videre ud fra…

Hos Børns Vilkår findes der også noget, der kaldes børnebisiddere. Det er voksne, der er ansat til at hjælpe børn, der har det svært derhjemme. Mulighedenfor at få en bisidder gælder også for dig og dine brødre. I kan læse mere om det her: http://www.børnetelefonen.dk/bisidder 

Jeg vil også foreslå dig at ringe til BørneTelefonen på tlf.116 111. Det er helt gratis og anonymt, og jeg ved, at der sidder nogle rigtig søde voksne, som vil kunne spørge lidt mere ind til din historie. Rådgiveren vil også kunne fortælle mere om, hvad det betyder at få en børnebisidder.

De kærligste hilsner, BørneBrevkassen

Få flere gode råd, hvis du oplever Vold i familien

Vold er altid ulovligt, så hvis du oplever vold i familien, er det rigtig vigtigt, at du får hjælp. Hvis din mor eller far slår eller taler nedladende til dig, så er det aldrig din skyld! Det er altid de voksnes ansvar, at du føler dig tryg.

Vold kan ske på forskellige måder. Nogle oplever, at deres forældre er voldelige overfor hinanden. Det kan også være, at volden går ud over dig eller dine søskende.

Vold i hjemmet kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold er, hvis man fx bliver sparket, slået, rusket eller nevet. Psykisk vold er, hvis man fx bliver ignoreret, ydmyget, truet eller talt nedladende til.

Her på siden kan du få nogle råd til, hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever vold derhjemme. Du kan se en video om vold i familien, læse om rettigheder, få hjælp til at skrive et brev eller læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Vold Andre der hjælper

din kommune – din Indgang

Rådgivning og andre hjælptilbud for børn og unge.
Læs mere

Bryd Tavsheden

Til dig, der er udsat for vold i familien eller i et kæresteforhold (13-24 år)
Læs mere

Ud af voldens skygge

Rådgivning og behandlingstilbud til voldsramte kvinder og børn (over 18 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat