Kære pige på 12 år.
Jeg kan godt forstå, at du har haft lyst til at kontakte BørneTelefonen. For jeg kan godt se, at der sker meget derhjemme, som påvirker dig.
Når man er barn, skal man ikke være bange derhjemme. Derfor bliver jeg også bekymret, når du fortæller mig om din mor og din mors kæreste. Det er flot, at du har turde at skrive herind og bede om hjælp. Børn i samme situation som dig, kan få hjælp til at få det bedre derhjemme. Det er nemlig sådan, at voksne ikke må slå børn. Og det lyder ikke som om, at der er så trygt og rart derhjemme lige nu. Og sådan skal det ikke være.
Jeg vil forslå dig, at ringe eller skrive til BørneTelefonen for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig. Du er helt anonym, når du ringer og skriver. Det betyder, at du selv bestemmer, hvad du vil dele med os og vi kan ikke se, hvem du er, eller hvilket nummer du ringer fra. Du kan ringe, når du er alene og har fred og ro til at tale. Måske over i skolen, eller på vejen hjem? På telefonen vil en rådgiver kunne fortælle dig, hvordan vi kan hjælpe. Vi har for eksempel det, som hedder en bisidder. Det er en voksen, som kan hjælpe dig med at fortælle kommunen, hvordan det er hjemme hos dig. Bisidderen kan tage med dig til møder, og fortælle dig, hvad der sker. Kommunen har pligt til at hjælpe dig og din familie med at få det bedre. Du kan læse mere om bisiddere ved at trykke på linket her: https://www.bornetelefonen.dk/bisidder-børnetelefonen
Hvis du tager kontakt, og gerne vil have BørneTelefonens hjælp, kan det være nødvendigt at fortælle os hvem du er, og hvor du bor. Men det er dig der bestemmer, om du vil det, og hvornår du vil det. Det kan være en stor beslutning, for det betyder, at kommunen får besked om, hvordan du har det. Så derfor foreslår jeg, at du kontakte BørneTelefonen og får en rådgiver til at hjælpe dig med din beslutning. De kan fortælle dig meget mere i telefonen, på chat eller sms, end jeg kan i brevet her. Men som sagt kan det betyde, at du får den hjælp, som du har brug for.
Måske lyder det som alt for meget lige nu. Derfor kan du også overveje at tale med en lærer eller pædagog om, hvordan det er derhjemme. Når mor ikke lytter, kan man have brug for andre voksne. Du kan tænke over, om der er en voksen, du kunne tale med det om? Den voksne har nemlig også pligt til at tale med kommunen om, hvordan de kan hjælpe.
Jeg synes ikke, at du skal stå alene med dette mere. Derfor håber jeg, at du har mod på at tale med nogen om det, ligesom du fandt mod til at skrive herind. Det er nemlig så flot!
Med venlig hilsen,
BørneTelefonen
