Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg overvejer at retsforfølge min søster.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Det lyder som en rigtig svær situation at stå i, som desværre har stået på en del år. Hvis jeg har forstået det rigtigt? Jeg kan godt forstå, at du ikke har lyst til, at det skal fortsætte med, at din søster er voldelig overfor dig. Jeg vil forsøge at hjælpe dig med nogle råd, så situationen hjemme ved jer, kan blive ændret. Og så det kan blive rart og trygt for dig at være derhjemme.

Du skriver, at volden ofte opstår i situationer, hvor du og sin søster skændes, eller hun oplever dig som flabet eller provokerende. Du beskriver også, at din mor giver dig skylden, fordi hun mener, at det er dig, der provokerer din søster. Men uanset om du er provokerende overfor din søster eller ej, så er det aldrig i orden at slå, sparke, kaste med knive, gafler eller lignende.

Jeg fornemmer, at du har et stort ønske om, at det skal blive anderledes. Og du spørger, hvad du kan gøre. Det lyder også til, at du allerede har både undersøgt og overvejet mange forskellige ting.

Du har helt ret i, at du kan vælge at anmelde din søster for vold. Simpelthen fordi det ifølge lovgivningen er ulovligt at være voldelig overfor andre. Det gælder både at slå, sparke og kaste med ting mod én. Det er ulovligt, fordi det gør fysisk skade, men også fordi det er af stor negativ betydning mentalt – Det er ikke spor rart, at blive udsat for!

Men det lyder også til, at du måske synes, det er for ekstremt at anmelde din søster for vold. Jeg tænker også, at der er andre ting, du kan prøve.

Alternativet til at politianmelde kan fx være, at kontakte kommunen. Kommunen kan du i første omgang kontakte anonymt for at høre, hvilke muligheder de har for at hjælpe. Uden at jeg kan love hvilken hjælp, de kan tilbyde, kunne det eksempelvis være familierådgivning. Måske kan de også hjælpe din søster med at reagere på nogle andre og roligere måder , når hun bliver sur eller frustreret. Du kan finde nummeret til din kommune inde på deres hjemmeside.

Måske kan det også være hjælpsomt at vise din mor eller din far brevet her og mit svar? Sådan kan I måske få en snak om, hvad der skal ske så du og din søster kan få det bedre sammen. Men vigtigst af alt, hvad I kan gøre for at få stoppet volden. For du har ret til at være tryg og leve et liv uden vold!

Dine forældre har et ansvar for, at volden og de voldsomme reaktioner stopper. De bør også være dem der søger rådgivning. Det kan fx være i kommunens åbne og anonyme rådgivning for børn, unge og familier. Her kan man også som familie få gratis rådgivning til at få det bedre sammen, men også viden om, hvis der skal mere hjælp til. De kan også ringe ind og få gratis rådgivning på vores ForældreTelefon 35 55 55 57

Jeg tænker også, om du mon kan tale med din søster på et tidspunkt, hvor I ikke er uvenner? Så kan du måske fortælle hende, hvad det får dig til at føle, når hun er voldelig overfor dig. Også selvom det ikke er din skyld, at din søster reagerer voldeligt overfor dig, når hun bliver sur eller irriteret på dig.

I det hele taget er det godt, hvis du kan snakke med nogen om det, så du ikke skal gå med det selv. Måske nogen, som kan støtte dig i en snak med dine forældre og/eller din søster? Det kan måske være en anden i din familie, en lærer, nabo, veninde eller lignende?

Jeg håber, at du i fællesskab med din familie kan finde frem til nogle løsninger, så du ikke skal opleve de voldelige situationer med din søster.

Hvis du ikke oplever, at det hjælper, så er du velkommen til at ringe eller skrive til BørneTelefonen på 116 111.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere gode råd, hvis du oplever Vold i familien

Vold er altid ulovligt, så hvis du oplever vold i familien, er det rigtig vigtigt, at du får hjælp. Hvis din mor eller far slår eller taler nedladende til dig, så er det aldrig din skyld! Det er altid de voksnes ansvar, at du føler dig tryg.

Vold kan ske på forskellige måder. Nogle oplever, at deres forældre er voldelige overfor hinanden. Det kan også være, at volden går ud over dig eller dine søskende.

Vold i hjemmet kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold er, hvis man fx bliver sparket, slået, rusket eller nevet. Psykisk vold er, hvis man fx bliver ignoreret, ydmyget, truet eller talt nedladende til.

Her på siden kan du få nogle råd til, hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever vold derhjemme. Du kan se en video om vold i familien, læse om rettigheder, få hjælp til at skrive et brev eller læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Vold Andre der hjælper

din kommune – din Indgang

Rådgivning og andre hjælptilbud for børn og unge.
Læs mere

Bryd Tavsheden

Til dig, der er udsat for vold i familien eller i et kæresteforhold (13-24 år)
Læs mere

Ud af voldens skygge

Rådgivning og behandlingstilbud til voldsramte kvinder og børn (over 18 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat