Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg bliver slået dagligt af min far…

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år.

Det er godt du skriver, for det er meget vigtigt at volden bliver stoppet. Jeg kan godt forstå, at du bliver ked af det - det er nemlig virkeligt noget som ikke er ok, at han gør ved dig. Det er jo forbudt i Danmark at slå børn og derfor gør din far noget, som er meget forkert. Derfor er det rigtigt godt at du skriver, så der kan komme hjælp til der hjemme.

Det lyder også meget hårdt, at du ikke måtte være hjemme til aftensmad og selv skulle købe aftenmad i Netto. Det kan jeg også godt forstå, du blev ked af. Dine forældre skal jo passe på dig og sørge for at du har det godt og trygt.

Mon din mor kan hjælpe dig? Ved din mor, at din far slår dig? Hvis hun ikke ved det, så er det en idé at sige det til hende, så hun kan passe på dig og få hjælp .

Det er også rigtig godt, at du hurtigst muligt fortæller en lærer eller en anden god voksen, at din far slår, så de kan hjælpe dig med at få det stoppet. Der er nogen børn som tager billeder, hvis de får mærker eller huske at vise deres lærer mærkerne og fortælle, hvordan mærkerne er kommet. Men det er altså og helt ok at fortælle om det, uden at vise noget frem - det er ikke alle, der lige har lyst til det. Det kan også være en voksen - måske en sundhedsplejerske eller en venindes mor.

Din lærer er skal hjælpe dig med at I får hjælp hjemme. Din lærer skal snakke med kommunen om det. Og så er det kommunen, der finder ud af, hvordan de bedst kan hjælpe dig, så din far ikke slår og og hidser så voldsomt op. Du har nemlig ret til et trygt og godt børneliv uden vold.

Du kan ringe til BørneTelefonen på 116 111 og tale med os. Du kan også høre om at få en bisidder fra BørneTelefonen. Det er muligt at snakke med en bisidder  og mødes for at tage til kommunenog snakke om, hvordan du har det hjemme. Bisidderen hjælper dig med at få det sagt og at du er tryg ved mødet, og det der skal ske. Måske vil du lige kiggge mere på det, så du ved, hvad det er for er noget: https://www.bornetelefonen.dk/bisidder-b%C3%B8rnetelefonen

Du er også velkommen til at ringe og snakke med en sød voksen på BørneTelefonen 116111 om snakke mere om, hvordan du har det derhjemme. De kan fortælle dig om dine rettigheder og dine forældres ansvar overfor dig.

Det er vigtigt at du får den hjælp, du har brug for, så volden kan blive stoppet.

Jeg håber og tror på, at du kan finde en god voksen som vil hjælpe dig - eller at du ringer ind til os på 116111

Kærlige hilsen

BørneTelefonen

Få flere gode råd, hvis du oplever Vold i familien

Vold er altid ulovligt, så hvis du oplever vold i familien, er det rigtig vigtigt, at du får hjælp. Hvis din mor eller far slår eller taler nedladende til dig, så er det aldrig din skyld! Det er altid de voksnes ansvar, at du føler dig tryg.

Vold kan ske på forskellige måder. Nogle oplever, at deres forældre er voldelige overfor hinanden. Det kan også være, at volden går ud over dig eller dine søskende.

Vold i hjemmet kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold er, hvis man fx bliver sparket, slået, rusket eller nevet. Psykisk vold er, hvis man fx bliver ignoreret, ydmyget, truet eller talt nedladende til.

Her på siden kan du få nogle råd til, hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever vold derhjemme. Du kan se en video om vold i familien, læse om rettigheder, få hjælp til at skrive et brev eller læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Vold Andre der hjælper

din kommune – din Indgang

Rådgivning og andre hjælptilbud for børn og unge.
Læs mere

Bryd Tavsheden

Til dig, der er udsat for vold i familien eller i et kæresteforhold (13-24 år)
Læs mere

Ud af voldens skygge

Rådgivning og behandlingstilbud til voldsramte kvinder og børn (over 18 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat