Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hjælp min ven

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Tak for dit brev. Du lyder virkelig som en god veninde for din ven, og jeg kan godt forstå at du bliver bekymret for ham, når han fortæller dig at han bliver slået af sin bedstemor. Du har helt ret i, at det ikke er i orden at han bliver slået og at det skal der gøres noget ved. Jeg vil forsøge at forklare lidt om hvilke regler der er, når man ikke bor hos sine forældre, og håber at det kan hjælpe dig til at finde ud af, hvad du kan gøre for at hjælpe din ven.

Det bliver en lidt teknisk forklaring som kan være svær at forstå. Hvis du synes det er lidt svært, kan det være at du skal få en voksen til at læse det sammen med dig. Du skriver, at din ven ikke er adopteret af sine bedsteforældre, men at de bare ”passer” ham. Når man bor hos nogle som ikke er ens forældre, fordi ens forældre f.eks. er døde eller er ”ukendte” som din vens far, så er det oftest det som hedder Statsforvaltningen der har bestemt hvor man skal bo henne. Hvis man er under 18 år og ikke længere har nogle forældre, skal der nemlig udpeges en ny forældremyndighedsindehaver/en værge, fordi man ikke er gammel nok til at bestemme selv.

Jeg ved ikke hvor lang tid din ven har boet hos sine bedsteforældre, og om hans mor boede i Danmark da hun døde eller hun boede i England? For det kan måske have en betydning for om det er Statsforvaltningen i Danmark som har udpeget hvem der skal være værge for din ven indtil han fylder 18 år, eller om det er en myndighed i England som har bestemt det?

Det kan også være, at din ven boede hos sine bedsteforældre allerede inden at hans mor døde? I så fald vil det sandsynligvis betyde at din ven er anbragt i pleje hos sine bedsteforældre, og så er det noget som kommunen har bestemt. Og hvis det er noget kommunen har bestemt, så har kommunen pligt til at komme og besøge din ven og følge med i, om han har det godt nok hos sine bedsteforældre. Måske din ven ved mere om hvem der har bestemt at han skal bo hos sine bedsteforældre?

Hvad enten din ven er anbragt i pleje hos sine bedsteforældre eller om hans bedsteforældre er udpeget som værger for ham, så er det aldrig i orden at han bliver slået. Nu kender jeg jo ikke alle detaljerne omkring din vens situation, men som udgangspunkt tænker jeg ikke, at din ven bare vil blive sendt tilbage til England, hvis han ikke længere kan bo hos sine bedsteforældre. Er det mon noget som han har fået at vide af sine bedsteforældre eller er det mon noget som nogle andre har fortalt ham? Og ved han mon, om han har dansk statsborgerskab nu hvor han har boet her i Danmark i mange år eller om han har det der hedder opholdstilladelse?

Du skriver, at han har to søskende hvoraf den ene er flyttet hjemmefra. Det lyder som om at hans to søskende så også bor her i Danmark? Og at den ene af hans søskende måske bor sammen med ham hos bedsteforældrene? Ved hans søskende mon godt at han bliver slået og har de mulighed for også at hjælpe ham, så det er ikke er dig som skal stå alene med din viden?

Som du kan læse har jeg rigtig mange spørgsmål til din vens situation. Hvis din ven kunne svare på nogle af spørgsmålene, kunne du og din ven nemlig få et mere præcist svar på hvilke rettigheder han har, og om der overhovedet er en risiko for at han kunne blive sendt ud af Danmark eller om det måske er noget som han bare har hørt? Hvis han var sikker på, at han ikke ville blive sendt til England, ville det måske også være nemmere for ham at fortælle nogle voksne han bliver slået og få hjælp til at få det stoppet?Jeg tænker derfor, at det måske kunne være en god idé at dig og din ven sammen kontaktede BørneTelefonen på 116 111. Her kan din ven stadig være helt anonym, og han kan fortælle nogle flere detaljer om sin situation, så du og han kan få svar på hvordan han bedst får hjælp. For det er ikke okay, at han skal leve med at blive slået, indtil han bliver gammel nok til at flytte hjemmefra.

Til slut vil jeg bare igen sige, at jeg synes du er en rigtig god ven, og jeg synes det er sejt gået at du ikke vil finde dig i at din ven bliver slået og vil hjælpe ham med at gøre noget ved det. Jeg håber, at både du og han er blevet lidt klogere på hvad I kan gøre.

Mange kærlige hilsner BørneTelefonen

Få flere gode råd, hvis du oplever Vold i familien

Vold er altid ulovligt, så hvis du oplever vold i familien, er det rigtig vigtigt, at du får hjælp. Hvis din mor eller far slår eller taler nedladende til dig, så er det aldrig din skyld! Det er altid de voksnes ansvar, at du føler dig tryg.

Vold kan ske på forskellige måder. Nogle oplever, at deres forældre er voldelige overfor hinanden. Det kan også være, at volden går ud over dig eller dine søskende.

Vold i hjemmet kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold er, hvis man fx bliver sparket, slået, rusket eller nevet. Psykisk vold er, hvis man fx bliver ignoreret, ydmyget, truet eller talt nedladende til.

Her på siden kan du få nogle råd til, hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever vold derhjemme. Du kan se en video om vold i familien, læse om rettigheder, få hjælp til at skrive et brev eller læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Vold Andre der hjælper

din kommune – din Indgang

Rådgivning og andre hjælptilbud for børn og unge.
Læs mere

Bryd Tavsheden

Til dig, der er udsat for vold i familien eller i et kæresteforhold (13-24 år)
Læs mere

Ud af voldens skygge

Rådgivning og behandlingstilbud til voldsramte kvinder og børn (over 18 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat