er det vold??

Kære pige på snart 14 år

Tak for dit brev. Undskyld at svaret har været så længe undervejs. Her efter påske har vi været lidt bagud med besvarelserne. Jeg er rigtig glad for, at du har valgt at skrive ind til os, for det du oplever derhjemme er meget forkert, og det er der ikke nogen børn der skal opleve!

Du spørger helt konkret, om det er vold du er udsat for, og JA det er det! Man kan sige at der er to forskellige slags vold, fysisk og psykisk, og det din far (og stedmor) gør, er begge dele. Når din far slår dig, holder dig fast og kaster dig ned i stolen er det fysisk vold. Når han råber højt af dig, truer med at sende dig på børnehjem eller i pleje familie og siger at han ikke vil have dig boende længere er det psykisk vold.

Det er vigtigt for mig at fortælle dig, at det din far gør, er meget forkert og faktisk ulovligt! Det er din fars opgave at passe på dig og sørge for at du har det godt, og det lyder det til, at han har svært ved, som det ser ud lige nu.

Jeg kan godt forstå, at du føler som du gør, det må ikke være nemt når både ens mor og ens far udsætter en for vold, og det er bestemt ikke i orden. Jeg kan også godt forstå at det nogle gange føles som om, der ikke er nogen, der elsker dig.

Men det lyder som om i dit brev, at du både har en god veninde, en lillesøster og en farmor, som du ved, du betyder rigtig meget for. Jeg ved at mange af dem som skærer i sig selv, gør det fordi det er en af de ting de 100% selv kan kontrollere. Jeg tænker, at det måske er kommet så langt ud for dig, og at det måske er derfor du nu går rundt og har selvmordstanker.

Jeg tænker også, at det vil være godt for dig at snakke med nogen om alle de tanker du går og har, både om dig selv, at du har anmeldt din mor og de ting der sker hjemme hos dig for tiden. Nogen gange kan det virkelig være en lettelse bare at komme ud med alle de ting, så man ikke går med det helt selv.   

Du skriver i dit brev at du har talt med din veninde om det. Har du snakket med nogen andre om hvordan du har det?? Måske din farmor..?? Jeg tænker i hvert fald, at det er vigtigt, at du får talt med en voksen, som du stoler på, omkring de ting der foregår hjemme hos dig. Du skriver jo i dit brev at din farmor betyder meget for dig, så jeg tænker at hun måske kan være en mulighed? ellers kunne det måske også være en lærer ovre fra skolen eller en venindes mor?
 
Hvis du synes det er svært at snakke om, kan du eventuelt vise dem det brev, du har skrevet ind til os, og mit svar til dig. På den måde er du fri for at sidde og skulle fortælle det hele, og jeg synes faktisk, at du er ret god til at formulere dig, så det kan måske være en hjælp?
 
Hvis den voksen du snakker med om det, har brug for at snakke med en anden voksen om, hvordan han eller hun bedst kan hjælpe dig, kan du fortælle at vi har noget der heller ForældreTelefonen, som man kan ringe til på telefon nummer 35 55 55 57 (man kan godt ringe selvom man ikke er forælder)

Jeg kan godt forstå, at du ikke ved, om du har lyst til at anmelde din far til politiet, og jeg kan også godt forstå at du elsker ham til trods for de ting han gør, for han er jo stadig din far. Men jeg tænker at han har brug for at få noget hjælp til at behandle dig ordentligt, og ikke gøre de ting mod dig som han gør.

Hvis du beslutter dig for at anmelde det, kan det være at du gerne vil have hjælp fra en voksen som kender til lovene og som vil sørge for at der bliver lyttet til det du har at sige. Vi har noget der hedder bisiddere, som lige netop er sådan nogle voksne. Du kan ringe ind til BørneTelefonen på 116 111 og høre mere om, hvad det er for noget, du kan også ringe hvis du bare har lyst til at snakke lidt. Du er også altid velkommen til at skrive ind til os igen.

De bedste hilsner
BørneBrevkassen