Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

er det vold??

jeg vil gerne strate med at fortælle noget om mine føelser da jeg før i tiden har anholt min mor for vold og har siden haft det dårligt men tror at min far og pap mor også er begyndt men skriver lige mine føelser og der efter kan i få den anden historie.

Pigen kigger i spejlet, hvad ser hun, hun ser sig selv, hun bliver ked af det. gang på gang lover hun sig selv aldrig at spise igen, hun vil ikke blive ked af det hver gang hun kigger i det spejl.. På overfladen er pigen stærk, glad, selvsikker, men dette er kun en facade inden i skriger hun, hun skriger meget, hun vil bare dø, hun vil blive et med jorden, for hvad har hun egentlig at leve for? Ingen elsker hende, uanset hvad hun gør er det aldrig godt nok, hun er dum, hun kan ikke finde ud af noget.. Pigen drømmer om at være som facaden fortæller hun er men sådan hænger det desværre ikke sammen, Hun vil egentlig bare dø, men selv døden frygter hun.

ja sådan har jeg det. jeg har anholt min mor for omkring 3 år siden og glemmer aldrig den dag. efter det er jeg beyndt at skære i mig selv. jeg har mærker over det hele efter det og tænker meget på at dø når nok om det men jeg og min far blev uvenner her i påskeferien altså fredagen hvor vi fik påskeferie begrund af at jeg har haft kontakt med min kusine fra min mors familien og han tror derfor at jeg har haft kontakt med min mor.

min far han skældt mig ud oppe på mit værelse og han gik hen for at tage min computer og telefon på vej ud ramte han mig hårdt i hovedet (har dsv ikke mærke efter det) men er det vold??? derefter kom han op gik og sagde at han ikke ville have mig bonede mere og sagde at jeg skulle skride og jeg skulle ikke komme tilbage jeg blev siddende for jeg viste ikke om han mente det… han tog i min arm og træk mig nej af trappen fra 1 sal og ned i stuen ( er det vold??) da jeg kom der ned hold ham hårdt fast om min arm og bedte om hjælp fra min pap mor hun tog også hårdt fast og sagde at de skulle lægge dem om på rygge af mig (er det vold???)

hun tog mig fat og ruskede i mig og råbte af mig (er det vold???. Min far holdte stadig fast i mig der) efter det sparkede jeg dem og slog dem for at komme fri altså vride mig fri ved godt det er vold men kunne ikke gøre andet. de kastede mig ned i stolen og stod og råbte ad mig at jeg var tæt på at ende på børnehjem eller i plejefamilie og alt muligt andet lort. min far sagde at nu ville han ikke det her pis mere så han ville ringe til kommunen nu og høre hvad han skulle gøre. (ved ikke om han gjorde det)

har ikke snakket med min far eller pap mor siden min lille søster på 3 år snakker hellere ikke med dem da hun ser op til mig hun blir ked af det når jeg går fordi hun ikke vil være alene med dem. har derefter skrevet min kusines navn på mit lår (MIE) og prøvet at begå selvmord men min lille søster på 3 år og min farmor fylder for meget til at jeg kan gøre det..

vil gerne have svar hurtigt jeg kan ikke sove om natten mere er stoppet med at spise følger ikke med i skolen laver ikke lektier eller noget andet jeg er bare ked af det. min veninde siger at jeg skal anholde ham men det ved jeg ikke om jeg vil for på en eller anden måde holder jeg af ham jeg ved ikke hvad jeg skal gøre mere nu hvor jeg ha r prøvet at begå selvmord to gange osv jeg græder mig ligesom selv i søvn hver aften..

Kh pige der er ude af sig selv (M……) snart 14

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på snart 14 år

Tak for dit brev. Undskyld at svaret har været så længe undervejs. Her efter påske har vi været lidt bagud med besvarelserne. Jeg er rigtig glad for, at du har valgt at skrive ind til os, for det du oplever derhjemme er meget forkert, og det er der ikke nogen børn der skal opleve!

Du spørger helt konkret, om det er vold du er udsat for, og JA det er det! Man kan sige at der er to forskellige slags vold, fysisk og psykisk, og det din far (og stedmor) gør, er begge dele. Når din far slår dig, holder dig fast og kaster dig ned i stolen er det fysisk vold. Når han råber højt af dig, truer med at sende dig på børnehjem eller i pleje familie og siger at han ikke vil have dig boende længere er det psykisk vold.

Det er vigtigt for mig at fortælle dig, at det din far gør, er meget forkert og faktisk ulovligt! Det er din fars opgave at passe på dig og sørge for at du har det godt, og det lyder det til, at han har svært ved, som det ser ud lige nu.

Jeg kan godt forstå, at du føler som du gør, det må ikke være nemt når både ens mor og ens far udsætter en for vold, og det er bestemt ikke i orden. Jeg kan også godt forstå at det nogle gange føles som om, der ikke er nogen, der elsker dig.

Men det lyder som om i dit brev, at du både har en god veninde, en lillesøster og en farmor, som du ved, du betyder rigtig meget for. Jeg ved at mange af dem som skærer i sig selv, gør det fordi det er en af de ting de 100% selv kan kontrollere. Jeg tænker, at det måske er kommet så langt ud for dig, og at det måske er derfor du nu går rundt og har selvmordstanker.

Jeg tænker også, at det vil være godt for dig at snakke med nogen om alle de tanker du går og har, både om dig selv, at du har anmeldt din mor og de ting der sker hjemme hos dig for tiden. Nogen gange kan det virkelig være en lettelse bare at komme ud med alle de ting, så man ikke går med det helt selv.   

Du skriver i dit brev at du har talt med din veninde om det. Har du snakket med nogen andre om hvordan du har det?? Måske din farmor..?? Jeg tænker i hvert fald, at det er vigtigt, at du får talt med en voksen, som du stoler på, omkring de ting der foregår hjemme hos dig. Du skriver jo i dit brev at din farmor betyder meget for dig, så jeg tænker at hun måske kan være en mulighed? ellers kunne det måske også være en lærer ovre fra skolen eller en venindes mor?
 
Hvis du synes det er svært at snakke om, kan du eventuelt vise dem det brev, du har skrevet ind til os, og mit svar til dig. På den måde er du fri for at sidde og skulle fortælle det hele, og jeg synes faktisk, at du er ret god til at formulere dig, så det kan måske være en hjælp?
 
Hvis den voksen du snakker med om det, har brug for at snakke med en anden voksen om, hvordan han eller hun bedst kan hjælpe dig, kan du fortælle at vi har noget der heller ForældreTelefonen, som man kan ringe til på telefon nummer 35 55 55 57 (man kan godt ringe selvom man ikke er forælder)

Jeg kan godt forstå, at du ikke ved, om du har lyst til at anmelde din far til politiet, og jeg kan også godt forstå at du elsker ham til trods for de ting han gør, for han er jo stadig din far. Men jeg tænker at han har brug for at få noget hjælp til at behandle dig ordentligt, og ikke gøre de ting mod dig som han gør.

Hvis du beslutter dig for at anmelde det, kan det være at du gerne vil have hjælp fra en voksen som kender til lovene og som vil sørge for at der bliver lyttet til det du har at sige. Vi har noget der hedder bisiddere, som lige netop er sådan nogle voksne. Du kan ringe ind til BørneTelefonen på 116 111 og høre mere om, hvad det er for noget, du kan også ringe hvis du bare har lyst til at snakke lidt. Du er også altid velkommen til at skrive ind til os igen.

De bedste hilsner
BørneBrevkassen    

Få flere gode råd, hvis du oplever Vold i familien

Vold er altid ulovligt, så hvis du oplever vold i familien, er det rigtig vigtigt, at du får hjælp. Hvis din mor eller far slår eller taler nedladende til dig, så er det aldrig din skyld! Det er altid de voksnes ansvar, at du føler dig tryg.

Vold kan ske på forskellige måder. Nogle oplever, at deres forældre er voldelige overfor hinanden. Det kan også være, at volden går ud over dig eller dine søskende.

Vold i hjemmet kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold er, hvis man fx bliver sparket, slået, rusket eller nevet. Psykisk vold er, hvis man fx bliver ignoreret, ydmyget, truet eller talt nedladende til.

Her på siden kan du få nogle råd til, hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever vold derhjemme. Du kan se en video om vold i familien, læse om rettigheder, få hjælp til at skrive et brev eller læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Vold Andre der hjælper

din kommune – din Indgang

Rådgivning og andre hjælptilbud for børn og unge.
Læs mere

Bryd Tavsheden

Til dig, der er udsat for vold i familien eller i et kæresteforhold (13-24 år)
Læs mere

Ud af voldens skygge

Rådgivning og behandlingstilbud til voldsramte kvinder og børn (over 18 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat