Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Eks kæresten og en masse vrede.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du
Tak for dit brev, hvor du beskriver, hvordan dit liv var og stadig er præget af et voldeligt eks kæreste forhold.Det må have været meget skræmmende og ubehageligt for dig, og jeg har lyst til først at sige til dig, at det er godt, at du har skrevet hertil og fortalt om dine oplevelser med din ekskæreste.
Det er rigtig godt, at I ikke kommer sammen mere og det er super godt, at du fysisk og psykisk tager afstand fra ham og jeres forhold, for det, tror jeg, er den rigtige vej væk fra volden. Men du skal vide, at det kan tage dig lang tid at komme ”ovenpå” og få bearbejdet det liv, du har haft sammen med din voldelige kæreste. 
Det virker som om, du alene, og længe har gået rundt med dine tanker og bekymringer og det må have været rigtig svært for dig. Jeg kan forstå, at din familie stadigvæk ser og taler med din eks kæreste og synes han er ok. Det kan jeg godt forstå, at du er frustreret og ked af. Jeg tænker, at du må føle at din familie svigter dig, når de ikke anerkender dine følelser og oplevelser. 
Hvad vil der mon ske, hvis du konfronterer din eks med dine anklager, mens din mor, din bror, dine søskende er der? Tror du så, han vil kunne ”holde facaden” og benægte? Ville du mon kunne det?Jeg tænker, det var godt, at han slog op med dig, ellers, så tror jeg, hans styrende, voldelige adfærd overfor dig, kunne havde resulteret i, at du var blevet ødelagt mere psykisk og fysisk. 
Jeg synes nok, jeg kan læse ud af dit brev, at du selv havde tanker om at bryde med din eks? Du havde efterhånden fået nok, synes jeg at forstå, men var for bange, til at gå. Du har kæmpet dine kampe og jeg tænker, du skal være glad og stolt over, at du har ydet den modstand, du kunne.
Det er rigtig godt, du har fået en ny kæreste, som behandler dig godt og som du er glad for. Hvis ikke han kender til din fortid, så tænker jeg, at det nok vil være godt for dig og jeres forhold, hvis du kunne fortælle ham lidt, om det liv du har haft. Måske kender han allerede til det? Tror du han kan rumme din beretning? 
Hvis du skønner, at han kan, så tror jeg, at det vil give ham en større forståelse. Du skriver at du efterfølgende har fundet ud af, at din eks havde været dig utro med flere andre piger. Det er svært at finde ud af efterfølgende og jeg kan godt forstå, at det gør dig vred, utryg og ked af det. Du skriver også, at din eks kæreste voldtog dig efter, at I var gået fra hinanden. Desværre er der nogle kærester, som nærmest tror, at det er deres ret, at have sex med deres partner. 
Men som du sikkert godt ved, så er det din ekskæreste har gjort mod dig på ingen måde i orden, og det er ikke dig, som har gjort noget galt. Alle har ret til at bestemme over deres egen krop og sige fra og sige til.
Du spørger, hvordan du kan lægge dine tanker om overgrebene bag dig? Hvordan du kan komme videre med dit liv uden at være nødt til at isolere dig. Jeg tænker, at du ved at skrive dette brev allerede har taget det første skridt, ved at sætte ord på dine oplevelser. Du skal regne med at de dårlige, skræmmende oplevelser du har haft, måske vil påvirke dit liv, dine relationer til din familie, din kæreste og dine venner. 
Jeg tænker, den bedste måde, at bearbejde de traumatiske oplevelser, må være at dele/fortælle om det til andre. Det er svært for mig at vide præcis hvilken hjælp er den bedste for dig, måske har du en ven, eller veninde, som du kan vise dit brev til og på den måde få fortalt, hvad du har været udsat for og hvordan du har det? 
Det kan også være du kender - en voksen -, som du taler rigtig godt med, som du kan betro dig til?På www.bornetelefonen.dk kan du på vores temasider " når kærligheden gør ondt" læse om kærestevold, og måske får du lyst til at prøve at ringe til BørneTelefonen 116 111 gratis og anonymt eller logge på UngeChatten og tale med en rådgiver? 
Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at der måske ikke i din familie og dit netværk er mulighed for, at give dig den hjælp og støtte, som jeg tror, du har brug for. Derfor skulle du måske kontakte en organisation, der hedder Lokk. Det står for Landsforeningen af kvindekrisecentre. 
Her er der rådgivere, der er vant til at rådgive unge piger, der er, eller har været udsat for kærestevold. Du kan se mere på hjemmesiden www.lokk.dk , de har en anonym telefonrådgivning, nummeret er 70 27 76 66, her kan du ringe til hele døgnet og tale med en rådgiver om dine oplevelser og problemer. Du kan være anonym og de har tavshedspligt, måske kan du, hvis du drøfter din situation med en rådgiver der, blive klogere på, hvad du skal gøre fremadrettet. 
Jeg ønsker dig alt det bedste. 
Kærligst fra BørneBrevkassen

Få flere gode råd, hvis du oplever Vold i familien

Vold er altid ulovligt, så hvis du oplever vold i familien, er det rigtig vigtigt, at du får hjælp. Hvis din mor eller far slår eller taler nedladende til dig, så er det aldrig din skyld! Det er altid de voksnes ansvar, at du føler dig tryg.

Vold kan ske på forskellige måder. Nogle oplever, at deres forældre er voldelige overfor hinanden. Det kan også være, at volden går ud over dig eller dine søskende.

Vold i hjemmet kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold er, hvis man fx bliver sparket, slået, rusket eller nevet. Psykisk vold er, hvis man fx bliver ignoreret, ydmyget, truet eller talt nedladende til.

Her på siden kan du få nogle råd til, hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever vold derhjemme. Du kan se en video om vold i familien, læse om rettigheder, få hjælp til at skrive et brev eller læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Vold Andre der hjælper

din kommune – din Indgang

Rådgivning og andre hjælptilbud for børn og unge.
Læs mere

Bryd Tavsheden

Til dig, der er udsat for vold i familien eller i et kæresteforhold (13-24 år)
Læs mere

Ud af voldens skygge

Rådgivning og behandlingstilbud til voldsramte kvinder og børn (over 18 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat