Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Bryster

Hej,

jeg er en pige på 11 år og jeg bliver tit slået i brysterne er det farligt eller noget andet
 
svare hurtigst muligt 🙂

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 11 år

 
Tak for dit brev hvor du fortæller, at du tit bliver slået i brysterne og spørger om det er farligt. Det er da slet ikke rart, at der er nogen som slår dig. Det er ikke i orden, at du bliver slået. Uanset hvem der slår eller hvor du bliver slået, så er det ikke ok. 

Jeg ved ikke, om det er farligt at blive slået i brysterne, det kommer an på hvor hårdt du bliver slået? Hvis det sker tit, så kan du måske blive nervøs hvis nogen kommer tæt på brystet med en hånd.

Men, det kan jo gøre ondt, både fordi det ikke er rart at blive slået men også fordi de kan være ømme når de er i gang med at vokse.  

Jeg tænker lidt over, hvorfor du mon tit bliver slået i brysterne…? Er det noget der sker sammen med vennerne når I  leger eller slås lidt for vildt henne i skolen eller hvordan..?? Eller er det derhjemme?

Jeg synes du skal fortælle det til en sød lærer, som kan hjælpe dig med at få det stoppet - det kan også være, at din mor eller far kan hjælpe dig?

 
Hvis du har lyst til at tale med en voksen om det, er du altid velkommen til at ringe ind til BørneTelefonen på 116 111

 
De bedste hilsner

BørneBrevkassen  

Få flere gode råd, hvis du oplever Vold i familien

Vold er altid ulovligt, så hvis du oplever vold i familien, er det rigtig vigtigt, at du får hjælp. Hvis din mor eller far slår eller taler nedladende til dig, så er det aldrig din skyld! Det er altid de voksnes ansvar, at du føler dig tryg.

Vold kan ske på forskellige måder. Nogle oplever, at deres forældre er voldelige overfor hinanden. Det kan også være, at volden går ud over dig eller dine søskende.

Vold i hjemmet kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold er, hvis man fx bliver sparket, slået, rusket eller nevet. Psykisk vold er, hvis man fx bliver ignoreret, ydmyget, truet eller talt nedladende til.

Her på siden kan du få nogle råd til, hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever vold derhjemme. Du kan se en video om vold i familien, læse om rettigheder, få hjælp til at skrive et brev eller læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Vold Andre der hjælper

din kommune – din Indgang

Rådgivning og andre hjælptilbud for børn og unge.
Læs mere

Bryd Tavsheden

Til dig, der er udsat for vold i familien eller i et kæresteforhold (13-24 år)
Læs mere

Ud af voldens skygge

Rådgivning og behandlingstilbud til voldsramte kvinder og børn (over 18 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat