Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Besvimmelseanfald

hej børnebrevkasse…

Jeg er en pige som i det seneste år har haft 6 besvimmelseanfald.

Der er ca. 3 måneder imellem. Jeg går rundt og er bange for hvonår det sker, og hvor det sker. Mine besvimmelseanfald er alle sammmen sket på offenlige steder. fx: fødseldage, i skolen, til barnedåbe, på galleriet.

Jeg har været til rigtig mange tjek hos min læge og på sygehuset. Jeg føler at det går alt for langsomt, når jeg er færdig med et tjek, går dere mindst et par måneder til det næste. Og det er efterhånden blevet et socialt handicap.

Jeg har ikke lyst til alt det jeg elskede tidliger fx. tage på shopping ture, besøg veninden, tage ned i netto for at købe slik alt det.

Jeg har overvejet at tage mit eget liv, fordi at jeg er blevet usikker på mig selv, og min selvtilid er totalt i bund.
 
Os der hjemme går det heller ikke så godt. Min mor og min far råber og skriger af hinanden dag og nat.

Jeg hader min far. Min og min bror har oplevet at vores far slog hos da vi var små fx: kunne han finde på at tage sit bælte og slå os, han kunne også finde på at tage en ligther og brænde huden af vores tær eller en nål og stikke den (1 cm) op i vores fødder.

Jeg har sagt det til vores mor men hun bliver ved med at se tiden an.

Jeg er også træt af skolen. fordi at efter sommerferie blev vore årgang lagt sammmen til 3 klasser i stedet for de orginale 4 klasser.

Nogen gange har jeg bare lyst til at spise 30 hovedpinepiller og ligge mig til sove.

Håber at du kan giver et svar!!!

Hilsen MM

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære MM

Mange tak for dit brev til BørneBrevkassen. Pyha, det lyder virkelig til, at du har nogle ting at slås med. Jeg kan virkelig godt forstå, at du er blevet usikker på dig selv og søger hjælp. Det er rigtig flot, at du trods alt det du slås med, stadig har overskud til at skrive til os.

Du skriver i dit brev, at dine besvimmelsesanfald er blevet en slags socialt handicap… Det forstår jeg virkelig godt… Der er jo ingen tvivl om, at frygten for at det vil ske på et tidspunkt vil tage over, fordi det jo aldrig er en sjov oplevelse, når sådan noget sker…

En anden ting fra dit brev, som falder mig i øjnene, er de ting du skriver om din far. De ting, han har gjort mod dig og din bror, er dybt ulovlige. Du skriver, at din mor bare vil have, at I ser tiden an… Det er ikke godt nok. Så grov vold, som det jo er, skal stoppes, og det skal være nu.

Udover den fysiske del af det, så er der ingen tvivl om, at du også slås med en masse psykisk. Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at første skridt for dig må være, at du får fundet dig en voksen, som du kan stole på, og som har tid og lyst til at lytte til dig… Her tænker jeg, at det kunne være en mulighed at tage kontakt til BørneTelefonen, fordi her sidder netop børnefagligt uddannede voksne, som er vant til at tale med børn om ting, som er svære… Nummeret til BørneTelefonen er 116 111, og der er rådgivere alle hverdage fra kl. 11-23 og i weekenden fra kl. 11-19.

Det kunne også være en mulighed for dig at tage kontakt til den kommune, hvor du bor… Der er folk ansat i kommunen med særligt fokus på at hjælpe børn og unge, der har det svært - og jeg tænker i høj grad, at du er berettiget til at få hjælp, ud fra det du fortæller her i brevet! Måske kender du en god voksen, som kan hjælpe dig med at kontakte din kommune og fortælle, hvordan du har det, for så har de pligt til at sørge for, at du får hjælp.

Nogle børn og unge synes, det er lidt forvirrende at skulle ringe til kommunen, så derfor har vi her i Børns Vilkår nogle bisiddere, der er gode til at hjælpe børn og unge, når de skal kontakte kommunen. En bisidder kan hjælpe dig med at ringe eller skrive til kommunen, og bisidderen kan også sørge for, at der bliver lyttet til det, du fortæller - og at dine rettigheder bliver overholdt.

Prøv at læse lidt om det her

- og så kan du tænke over, om det var noget, du tror, du ville have lyst til at prøve.

Hvis du benytter muligheden med at prøve at ringe til BørneTelefonen, så kan de også hjælpe dig med at komme i kontakt med en bisidder.

Jeg håber, mit svar kan hjælpe dig lidt videre.

De bedste ønsker BørneBrevkassen

Få flere gode råd, hvis du oplever Vold i familien

Vold er altid ulovligt, så hvis du oplever vold i familien, er det rigtig vigtigt, at du får hjælp. Hvis din mor eller far slår eller taler nedladende til dig, så er det aldrig din skyld! Det er altid de voksnes ansvar, at du føler dig tryg.

Vold kan ske på forskellige måder. Nogle oplever, at deres forældre er voldelige overfor hinanden. Det kan også være, at volden går ud over dig eller dine søskende.

Vold i hjemmet kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold er, hvis man fx bliver sparket, slået, rusket eller nevet. Psykisk vold er, hvis man fx bliver ignoreret, ydmyget, truet eller talt nedladende til.

Her på siden kan du få nogle råd til, hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever vold derhjemme. Du kan se en video om vold i familien, læse om rettigheder, få hjælp til at skrive et brev eller læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Vold Andre der hjælper

din kommune – din Indgang

Rådgivning og andre hjælptilbud for børn og unge.
Læs mere

Bryd Tavsheden

Til dig, der er udsat for vold i familien eller i et kæresteforhold (13-24 år)
Læs mere

Ud af voldens skygge

Rådgivning og behandlingstilbud til voldsramte kvinder og børn (over 18 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat