Bange for min far…

Kære pige på 13  Hold op, hvor er det sejt og stærkt af dig, at du har skrevet ind til brevkassen om at være bange for din fars temperament og utryg ved, at han har givet dig en lussing. Jeg er meget glad for, at du har skrevet her ind, fordi jeg så kan fortælle dig, at det på ingen måder er okay, at voksne slår børn - det er faktisk forbudt også selvom det ”kun” er en lussing eller fordi du skændtes med din bror. Det skriver jeg til dig fordi det er vigtigt, at du ved, at det ikke er din skyld! Selv om du har slået din bror er det ikke din skyld og derfor må din far stadigvæk ikke slå dig!  Jeg kan godt forstå, at du er bange for din fars temperament selv om I også kan hygge jer. Det er rigtigt trist, at du skal have det sådan, ens forældre er der for at gøre deres børn tryg og passe på dem. Andre børn som har oplevet at være bange for deres forældre, fortæller at de har mange gode oplevelser med deres forældre og er rigtigt glade for dem. Derfor kan det være svært at finde ud af, hvad man skal gøre - for man vil ikke gøre noget for, at ens forældre bliver ked af det eller tænde for deres temperament . Jeg tænker på, om du mon også har det sådan?  Selv om du måske også har det sådan har du været modig og turde skrive ind til mig og det er rigtigt sejt! Jeg tænker derfor på, om du har mod på at finde en person, du kender godt og er tryg ved, som kan hjælpe dig så du ikke går alene med det? Det lyder til, at din far har brug for hjælp fra en anden voksen og lære at styre sit temperament. Har du en idé om, hvem denne voksen kan være? Måske din mor, en lærer fra skolen eller en god ven i familien, det kan også være en som slet ikke kender din far, det kan måske være lettere at tale med en som ikke kender din far? Jeg håber, at I kan få snakket om det, så din far kan ændre sig og du kan blive tryg igen.

Du fortæller du har en lillebror, måske oplever han det samme som dig? Hvis han gør det, kan I sammen tale om, hvem der kan hjælpe jer med at finde hjælp til din far, så I ikke længere skal være bange for ham. Jeg kan forestille mig, at det kan være svært at fortælle til nogen, derfor tænker jeg, at en mulighed kan være, at du visere dit brev og mit svar til den voksen som du beslutter dig for at tale med.  Hvis du beslutter dig for at tale med en voksen om det, kan du fortælle, at man hos også kan ringe til BørneTelefonens  ForældreTelefon på 35555557 og få hjælp til, hvad man som voksen kan gøre, hvis man kender en med et stort temperament.  Jeg håber du har fået nogle ideer til, hvad du kan gøre ellers kan du ringe, sms'e eller chatte ind på BørneTelefonen på 116111,  du er meget velkommen til at ringe, hvis du har brug for at tale mere om det  Knus og kærlige hilsner fra BørneTelefonen