Alle hader mig

Kære du,

Tak for dit brev, jeg kan godt forstå, at du bliver forvirret og ked af, at din veninde opfører sig på den måde. Det lyder helt urimeligt, og der er på ingen måde okay at behandle andre på den måde.
Du fortæller, at du ikke ved, hvad det er, du har gjort, siden hun lige pludselig er så sur.. Kan det have noget at gøre med hendes gamle kæreste, som hun sagde i omklædningsrummet? Kan hun være jaloux på dig? Eller har du mon været interesseret i ham, uden at være sammen med ham? Eller han han mon vist interesse for dig? Har hun ændret sig fra den ene dag til den anden? For så kunne det måske godt tyde på, at det er en særlig situation eller hændelse, hun er blevet sur over...  
Måske er der noget, hun har set eller hørt og som hun så tror, er på den måde, hun har opfattet det.. Måske har hun glemt, at der altid er to sider af samme historie og dermed måske har misforstået noget.. Tror du, det kunne være sådan noget, der er sket? Tror du så, at det kunne være en mulighed at tale med hende om det? Enten ved at fortælle hende i et brev, sms eller bare sige til hende, at du savner hende som veninde og oplever, at hun virker rigtig vred på dig uden du egentlig ved hvorfor.. Kunne du have lyst til det?
Det kan måske også være en mulighed at tale med nogen af de andre piger i klassen om, hvordan de oplever jer? Du fortæller, at du ikke tør komme i skole mere. Er det efter den oplevelse i omklædningsrummet eller har der været flere situationer, hvor du har været bange? Det lyder til at have været en voldsom oplevelse for dig og samtidig en helt urimelig opførsel fra din veninde. Tror du din følelse blev forværret af, at de andre ikke sagde noget, da du kom ud? Tror du, de blev forskrækkede og dermed ikke vidste, hvad de skulle sige? Eller kan de være bange for hende og dermed ikke turde sige noget?
Hvis det er det sidste, at I mere eller mindre alle sammen er bange for hende, så kunne det lyde som om, at I måske skulle stå sammen og tale med hende om det? Det kan virke stærkt at stå sammen i en gruppe og dermed give et mod til at få sagt nogle af de ting, der kan være svære at sige..
Jeg kan ikke lige se, hvilken en form for skole I går i – men kunne det være en løsning, at involvere en af lærerne i jeres situation? De fleste lærere har en interesse i at eleverne trives og har det godt i klassen – ellers kan det nemlig være rigtig svært at lære noget. Måske er der en af lærerne, du godt kan lide og stoler på, som du kan tale med det om?

Man kan også vende den rundt og sige, at det er skolens ansvar, at eleverne har det godt, når de er på skolen. Derfor er det egentlig også deres ansvar at gøre noget for, at det der skete i omklædningsrummet ikke sker igen et andet sted eller på et andet tidspunkt. Og hvis de ikke får af vide, at det er sket – så kan de ikke gøre noget for at undgå at det sker igen, kan du følge mig?
Når du skriver, at du ikke tør gå i skole mere, tænker jeg, at det er rigtig vigtigt, at der sker noget for at hjælpe dig til at føle dig tryg i skolen igen. Måske kan du bruge nogle af de forslag, jeg har skrevet til dig og ellers kan det være en mulighed for dig at ringe til BørneTelefonen 116 111 og tale med en af rådgiverne..
Og du er selvfølgelig også velkommen til at skrive igen!
Bedste hilsner fra BørneBrevkassen