Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Venskab

Kære bb

Det er fordi at jeg har en pap søster vi er bedste veninder. Hun er 10 år og jeg er 13.

Det er fordi at hun tit tvinger mig til ting. Hun er meget teenager allerede hvor derimod jeg stadig er barnlig. Hvis jeg har min mening himler hun enten øjne eller siger ” Mener du det?”

Det er virkelig træls og hvis jeg ikke gider feks at lave ballade som at ringe på folks døre og løbe og bryde ind i tomme huse osv. Og hvis jeg siger nej bliver hun bare sur og irriteret og hun er heller aldrig tilfreds med noget.

Og nogle gange hvis min far siger noget til hende bliver hun sur og så når vi går ind på vores værelse begynder hun at svine ham til og det bliver jeg meget ked af. Hjælp mig!

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13. Tak for dit brev til BørneTelefonen. Jeg kan se i dit brev, at du er en pige, der er god til at kende forskel på, hvad der er rigtigt og forkert, og at du sammen med din pap-søster, nogle gange oplever at blive presset til at gøre noget, som ikke føles rigtigt for dig. Jeg vil starte med at sige, at det er super godt, at du kan mærke så godt efter, hvad du har lyst til. Og selvom du nogle gange kan føle dig presset til at gøre ting, du ikke har lyst til, så fortæller det mig, at du inderst inde er en stærk pige, der kender og mærker sig selv godt. Jeg kan godt forstå, at du synes det er svært, når din pap-søster himler med øjnene eller siger "mener du det". Derfor får jeg lyst til at spørge dig, om du har prøvet at holde fast i din egen mening alligevel? Hvad mon der ville ske, hvis du svarede: "Ja, det mener jeg"…? Du skriver, at din pap-søster sviner din far til inde på værelset, når hun bliver sur på ham. Det kan jeg godt forstå, at du bliver rigtig ked af. Det er da heller ikke rart at høre på dårlige ting om dem, man holder af! Og det synes jeg heller ikke, at du skal… Jeg kan forestille mig, at det vil være en svær ting at gøre, men hvad ville der mon ske, hvis du fortalte din pap-søster, at du bliver ked af at høre på det, og ikke vil høre mere dårligt om din far? For jeg tænker, at din pap-søster måske slet ikke ved, at det er svært for dig, at hun sviner din far til? Jeg tænker sådan, når jeg læser dit brev, at din pap-søster og du har brug for at få snakket om, hvordan I kan være sammen på en måde, som også er rar for dig. Jeg ved godt, at det kan være svært at tale om, men måske du kunne få en voksen til at hjælpe dig? Måske du kunne prøve at tænke på en voksen, som du føler, du kan stole på, og så spørge den voksne om hjælp til at tale med din pap-søster? Jeg håber, mine forslag kan hjælpe dig lidt på vej til at få det bedre, når du er sammen med din pap-søster. Hvis du stadigvæk tænker, at det er for svært at tale med hende om det, så kan du også prøve at ringe til en af vores søde og dygtige rådgivere på BørneTelefonen på telefonnummer 116111 for en snak om, hvad du ellers kan gøre. De bedste hilsner fra BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat