Vennerne..
Hej
Er en pige på 14 og går i 8. Klasse
Siden 7. Klasse Har jeg været virkelig gode venner med de her tre piger. “Forlod” lidt mine gamle venner til fordel for dem, da jeg bare syntes jeg klingede bedst med dem i stedet for. Siden da har vi altid haft det sjovt og har følt jeg kunne snakke med dem om alt.
Men her for nogle måneder siden (sidste halve år) er det bare gået ned ad bakke for mig. Begyndte efter en længere periode at tvivle en smule på vores venskab af flere grunde. Jeg begyndte at føle mig mere og mere som den i baggrunden i takt med at jeg trækkede mig meget fra de andre. Har i og med det, heller ikke følt at de har “savnet” mig og stadig bare ikke gider mig mere.
Hver gang jeg prøver at sige noget til dem eller få en samtale oppe at køre, er det som om de bare svarer kort og snakker med hindanden eller ikke siger mere. Det går mig meget på og føler mig derfor enormt utilpas og alene mens jeg er sammen med dem.
Føler mig som en der bare følger efter dem uden at sige noget eller kunne bidrage til samtalen. Selv hvis jeg endelig føler jeg har noget at sige, er det som om de er ligeglade og “undertrykker” det. Det gør mig ked af det og ensom specielt i skolen.
Har prøvet at snakke med dem om det mange gange. Det er ikke fordi de ikke ville lytte, men det er som om de ikke rigtig “tager det seriøst”. I og med det, er det også bare enormt svært at konfrontere dem med det og fortælle dem ordentlig hvad jeg virkelig føler.
Det er som om de bare ikke rigtig forstår hvor ked af det og utryk jeg rent faktisk er og har været det sidste halve år. De kan jo sådan set være ligeglade med det da de jo har hindanden.
