Kære S …
Tak for dit brev. Hvor er det dejligt at høre, at du ved du har en familie som elsker dig. Jeg tænker derfor, om du har talt med din familie om det, du oplever omkring venner?
Måske kan dine forældre hjælpe dig med at tale med din lærer om hvordan du har det i skolen? Jeg tænker, at din lærer måske endnu ikke ved hvordan du har det, og derfor vil kunne hjælpe dig i skolen? Mon det vil være muligt?
Det kan også være at dine forældre vil støtte dig i at invitere nogen hjem hos dig? Måske vil det hjælpe de andre i klassen til at forstå, at du gerne vil være sammen med dem? Er der mon en eller flere, som du tænker vil være gode for dig - måske nogen med samme interesser? Det kan sommetider hjælpe hvis der er noget man har interesse for, så er det lettere at tale om det.
Jeg ved ikke om du har noget der interessere dig, noget du går til i fritiden? For det kan også være i fritiden man finder gode og stærke venskaber...så hvis du ikke går til noget i fritiden, kan du måske prøve at finde ud af, om der er noget som vil være godt for dig at begynde til. Det kan måske være læseklubber, spejder, badminton, svømning, skak, karate, hundedressur eller hvad der nu lige er noget der vil være spændende for dig - hvad mon vil være en interesse for dig?
Jeg tænker det vil være godt, hvis du taler med nogen om det. For ofte, er rigtig mange voksne ikke klar over hvordan deres barn eller deres elever, egentlig har det. Men når den unge fortæller om deres tanker og problemer, så vil de rigtig gerne hjælpe...
Så hvis der er en voksen i din nære omgangskreds (fx din lærer, dine forældre) så vil jeg håbe, du vil kunne fortælle eller skrive et brev om dine tanker, følelser og bekymringer - hvem mon det vil være?
Du skriver, at du ikke tror, der er nogen, der kan lide dig. At du mest af alt, har lyst til, at forsvinde. De tanker kan man godt få, når det hele virker umuligt og rigtigt svært.Jeg ved, at der mange på din alder, der tvivler på sig selv. Det er bare ikke alle, der er så stærke som du er, at de søger rådgivning. Det er en styrke, som jeg tænker, at du skal bruge til at tage et skridt mere i, og tage mod til og tale med dem som også elsker dig...
Du er også meget velkommen til at ringe eller sms'e til BørneTelefonen på 116111, eller logge på Chatten hvis det er mere dig. Det kan være, at en mere direkte samtale vil være hjælpsomt for dig?
Knus og kærlig hilsen
BørneBrevkassen
