venner eller ej?

Kære PTak for dit brev. Jeg vil prøve at svare på dit spørgsmål omkring dig og dine to veninder. Du skriver, at det gør dig rigtig ked af det, når dine bedsteveninder har det svært med hinanden. Det kan jeg godt forstå. Når jeg læser dit brev, får jeg en fornemmelse af, at du gør dig mange tanker om din, H og V’s situation. Det fortæller mig, at du er en rigtig god veninde, fordi du gerne vil hjælpe og få jer alle tre til at have det godt sammen. Du skriver, at du har prøvet at holde noget, hvor I kunne være sammen. Det viser mig også, at du allerede er i gang med finde løsninger på, hvordan du, V og H kan få det bedre sammen. Det er rigtig flot af dig, at du tager initiativ til at løse problemerne. Lad mig prøve at se, om jeg kan hjælpe dig på vej. Jeg kan forstå på dit brev, at I kender hinanden fra skolen. Mon I går i samme klasse? Jeg ved ikke, hvordan jeres venskab er startet? Derfor er det lidt svært for mig at sige præcis, hvad du skal gøre. Hvis du har mod på det, vil jeg også foreslå, at du ringer eller chatter med os. Så kan du forklare mere om din situation og dine veninder. Du fortæller i dit brev, at H og V ikke kan klare hinanden, og at V fortæller dig om sine problemer med H. Mon H også snakker med dig om V? Jeg kan godt forstå, at det er en svær situation, du sidder i. Jeg tænker på, om du mon har fået rollen som en slags "mellemmand"? Altså hende der skal sørge for, at de andre har det godt. Du skriver, at situationen går dig rigtig meget på, og at du gerne vil beholde dem begge to. Det kan jeg rigtig godt forstå. Har du fortalt V og H det? Hvis ikke kunne det måske hjælpe dig at fortælle V og H, hvordan du har det med jeres venskab. Hvis det er svært at sige højt til dem, kan du vælge at skrive dem et brev, og fortælle dem, hvad du fortæller mig her. Du kan også vise dem dit brev til os og mit svar, hvis du har lyst. Så kan det være udgangspunkt for en fælles snak. Hvis du synes, kan du også foreslå H og V, at de selv kan ringe ind til BørneTelefonen. Så er det ikke dig alene, som står med ansvaret for, hvad der sker mellem jer. Det kan nogle gange være en hjælp at tale med andre – og gerne en voksen – når det er svært med venskaber. Med hensyn til V og hendes fars sygdom, er det svært for mig at sige noget om, om det er derfor, at V kommer med "sure opstød". Har du og H snakket med V om det? Ved du, hvordan hun har det med sin fars sygdom? Jeg tænker, at det også kunne være noget, som V kan snakke med os om, hvis hun har lyst til at ringe til BørneTelefonen eller vil chatte med os. Nummeret er 116 111, og det er gratis og helt anonymt.Jeg håber, mit svar kan hjælpe dig (og V og H) på vej, så det bliver nemmere at være veninder. De bedste hilsenerBørneBrevkassen