Venner eller ej?

Kære pige på 14 år!

Jeg tror på, at din fornemmelse er helt rigtig: at din veninde er lidt bange for, hvad de andre piger vil tænke, hvis de véd, at I er gode venner og ses efter skoletid.

Masser af børn vokser op i deres familier uden søskende. Masser af børn vokser op med en mor eller en far, som har en depression eller anden form for sygdom. Masser af børn går i kirke med deres familier om søndagen. Det gør dem ikke anderledes som mennesker - men deres vilkår er forskellige fra de børn, der vokser op med søskende, hvor ingen af forældrene er syge og som ikke går i kirke hver søndag.

Når maner i puberteten sker der mange ting både fysisk og mentalt. Vi bliver optaget af hvem vi er og hvordan vi skal være og hvordan andre tænker om os. Det er noget, vi alle skal igennem og årene med pubertet kan nogle gange være lidt svære for os. Sådan er det muligvis fat med din veninde lige for tiden.

Jeg kommer til at tænke på, at du er enormt tålmodig og en rar pige! Måske er du FOR rar og tålmodig lige hér?! Det er på ingen måde i orden, når din veninde opfører sig sådan, som du fortæller, over for dig i skolen og jeg tænker ikke, at du skal tillade det. Dét, der er svært inde i hende, er åbenbart stærkere end hendes venskabsfølelse med dig. Dét kan du ikke gøre noget ved. Det må hun selv arbejde med og jeg tror ikke, hun bliver klogere eller ændrer sin opførsel, før du beslutter, at du ikke vil tillade hendes opførsel overfor dig.

Jeg kan høre, at du har flere gode venner i klassen. Jeg foreslår, at du koncentrerer dig om at være sammen med dem og lader din veninde være med sig selv, når I er i skolen.

Når hun forsøger at bestemme over dig, skal du skaffe dig af vejen. Altså, du skal være så langt væk fra hende, at hun ikke kan slå dig eller sparke dig eller nive dig og sige, at du ikke vil have, at hun gør de ting, hun gør. Dét er slet ikke en okay måde at opføre sig på.

Dine andre venner kan bedre støtte dig og bakke dig op, når de kan se og høre, at du ikke vil finde dig i hendes opførsel.

Måske kan du tale med din mor eller din far om, at du har brug for at have det godt med dine venner - og måske finde nye venner ved at gå til noget i din fritid?

Måske er der nogle gode muligheder for at være sammen med de andre børn, som også går i kirken om søndagen?

Mange kirker laver arrangementer udover gudstjenester, hvor menigheden kan mødes og lave andre ting sammen. Nogle kirker har nogle tilbud, som lige præcis er for børn og unge. Dét kunne du måske undersøge? Måske sammen med din mor eller din far? Måske sammen med præsten eller en anden voksen, som du kender og som du stoler på?

Jeg håber, du har mod på at gøre gode ting for dig selv. Dét ønsker jeg for dig.

Mange hilsner fra Børnetelefonen