Kære du,
Tak for dit brev. Først vil jeg lige sige, at jeg er ked af at høre, at din mor er alvorligt syg. Jeg kan godt forstå, det påvirker dig og dit humør - og måske også dit overskud i forhold til dine venner?
Selvom dit brev handler mere om dit venskab med din veninde, end om din mor, så tænker jeg, at de to ting måske hænger lidt sammen? Du beskriver, at du er rigtig trist og græder ofte og sådan kan man godt få det, når ens mor er alvorlig syg. Måske gør det dig også trist, at din bedste veninde ikke forstår og dermed tager hensyn til, at du har det lidt svært for tiden?
Du fortæller, at I har en tendens til at misforstå hinanden, og det lyder som om, det fylder en del i jeres venskab, er det korrekt? Hvornår mon I misforstår hinanden? Er det når I taler sammen, eller når I sender sms’er? Måske er det om nogle særlige emner, hvor I nemmere går skævt af hinanden? Det kan måske være værd at tænke lidt over, om der er et mønster i, hvornår I misforstår hinanden.. For så kan man bedre gå ind og forebygge, at det sker så tit, hvis man starter med at forstå, hvorfor det sker. Kan du følge mig i det?
Du fortæller samtidig, at du oplever, det oftest er dig, som skal tage kontakt igen.. Synes du, at det var okay, før din mor blev syg? Eller var du egentlig også lidt irriteret over det dengang? For det kan måske hænge sammen med, at du eventuelt føler et mindre overskud nu, hvor du også skal tænke på din mors helbred, og derfor ikke har det samme overskud til jeres venskab. Så kunne det måske være rart for dig, at din veninde også var den der ind imellem ringede først efter en misforståelse? Og måske kunne hun bedre tage det ansvar på sig, hvis hun vidste, hvordan du har det?
Jeg ved ikke, om du har talt med din veninde om det tidligere, men jeg tænker, det kunne være en mulighed, at du fortalte hende, hvordan du oplever, at det altid er dig, som skal tage kontakt igen, og at du godt kunne tænke dig, at hun også gjorde det engang imellem.. Tror du, at du kan sige det til hende eller eventuelt skrive det i et brev til hende?
Det kunne måske samtidig være en mulighed for at fortælle hende, at grunden til hun oplever dig som forandret, er at du har det svært i øjeblikket, da din mor er alvorlig syg. Du kan måske give udtryk for, at du også kan mærke det påvirker dig, og det vil hun nok kunne mærke, men det ikke behøver ændre på, at hun stadig er din bedste veninde. Jeg tænker det måske også kunne være godt at sige, at g du lige nu har endnu mere brug for hende og for trygheden i jeres venskab.. Ville det give mening for dig at sige det til hende? Forhåbentlig vil det give hende en bedre forståelse for, hvordan du har det lige nu.
Måske kan man tænke det sådan, at hvis man er rigtig gode veninder, så skulle der også gerne være plads til at kunne tale om, hvordan man er veninder og eventuelt kunne sige, hvis man føler, at der er en skæv balance i venskabet.. Tænker du også det? Jeg tror, det er vigtigt, at man har sig selv med i de nære venskaber og ikke går for meget på kompromis med sig selv for at blive i venskabet. Altså at være tro mod sig selv og sine følelser. Måske bliver man også en bedre halvdel i venskabet, hvis man er helt sig selv?
Hvis du ikke føler, at du kan tale så meget med din veninde om, hvordan du har det lige nu og hvad der kan være svært, når ens mor er alvorlig syg, så tænker jeg, om du mon har en anden at tale med det om? Kan du tale med din far, eller har du måske en søskende eller en anden, som du har tillid til og lytter til dig? Det kan nemlig være rigtig rart at kunne sige sine tanker og bekymringer højt og på den måde få dem ud af kroppen.. Somme tidenr har de som kender en godt også nogle gode råd/ forslag, man kan bruge...
Hvis der ikke lige er én omkring dig, du kan tale med, er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen 116 111 og tale med en af rådgiverne dér. Man behøver ikke nødvendigvis have et problem, man må godt bare ringe og snakke lidt..
Jeg håber, at du og din veninde finder en vej med lidt færre misforståelser mellem jer.
Bedste hilsner fra BørneBrevkassen
