Brev

Venner

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Mange tak for dit brev, jeg kan godt forstå, at det går dig på, at to af dine venner igennem et stykke tid har trukket sig væk fra dig og nærmest ikke snakker med dig mere. Det må ikke være sjovt at sidde alene, mens de er sammen.

Jeg synes, at det er rigtigt flot, at du har forsøgt at komme på banen ved at invitere dem begge hjem, og kan godt forstå, at du bliver ked af det, når de kommer med undskyldninger og tager hjem til hinanden i stedet.

Jeg ved ikke, om det kunne være en ide for dig at tale med dem om det? Sige til dem, at du ikke synes, det er fair, at de er begyndt at ignorere dig. Det er i al fald ikke i orden, at de lyver for dig og siger, at de ikke kan, når de godt kan. Måske du kunne prøve at forklare dem, at du anser dem som dine tætte venner, men at de ikke opfører sig sådan.? Hvad tror du, der ville ske, hvis du gjorde det?

Nogle gange kan det være effektivt at være så direkte, men det kræver også en del mod, og at man selv tror på, at det vil gøre en forskel. Tror du mon, det ville fungere for dig at få det sagt til dem..?

Ellers er der måske en voksen, du kan tale med om det og som kan hjælpe dig med at få venskabet tilbage på sporet..?? En lærer, eller en af dine forældre, som måske i første omgang kan tage en snak med din bedste vens forældre om, at du føler dig forladt..? Jeg gætter på, du ikke har lyst til at det kommer til at se ud som om du har "sladret" og bedt de voksne om at tale med dem, men min ide med forslaget var, at din vens forældre blev opmærksomme på, at de ikke så så meget til dig mere og at de så kunne snakke med din ven om ikke, de skulle invitere dig igen..?

Det er jo ikke sikkert, det ender sådan, men måske bliver du
i sidste ende nødt til at gøre op med dig selv, om de gør dig mest glad eller mest ked af det? Hvis de gør dig mest ked af det og der ikke er udsigt til at jeres forhold kan blive, som det var en gang, synes jeg, du skulle overveje, om du ikke skulle se, om nogen af dine andre gode venner kunne blive dine nye tætte venner? Både voksne og børn skifter venner ud i løbet af deres liv, da man af forskellige årsager udvikler sig forskelligt.

Jeg håber, svaret kan hjælpe dig, ellers er du altid velkommen til at kontakte nogle voksne her på BørneChatten eller på BørneTelefonen på 116 111.

Mange venlige hilsner

BørneBrevkassen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat