Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Veninder

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, du er træt af, at dine to veninder hele tiden er sammen uden dig, og det lyder heller ikke rart, at din ene veninde ignorerer dig og brokker sig over dig.

Jeg tror, at rigtig mange kan genkende din følelse og frustration, for det med "trekløvere" bliver ind imellem lidt svært, og så kan der let være en, der kommer til at føle sig udenfor.

Der er også rigtig mange veninde-trekløvere, hvor det godt kan fungere, fordi man er gode til at vise hinanden, at man kan stole på hinanden - og at man kan regne med, at de andre ikke bagtaler en, når man ikke er sammen med dem. Gad vide, hvordan I har haft det sammen, jer tre? Har I været gode til at snakke om ting? Og om jeres venskab?

Jeg tænker, du kan prøve forskellige ting - du får lidt ideer af mig, og måske får du også selv nogle ideer, når du læser mit svar.

Måske var det en ide at starte med at prøve, om du kunne komme til at snakke med hende, som er sød overfor dig. Vil du kunne spørge hende, om hun ved, hvad der kan være galt, siden jeres anden veninde opfører sig sådan overfor dig? Måske har hun en ide til, hvad I sammen kan gøre, så I får renset luften og igen kan være venner, som I var før...

En anden ide kunne være at ringe eller skrive til hende, som ignorerer dig og taler grimt... Det er måske lidt sværere at tage den kontakt, men måske har du mod på det? På den måde kan du spørge hende direkte, hvad der er sket, siden hun har ændret sig overfor dig... Det kan være, du kan prøve at skrive til hende og foreslå, at I mødes og går en tur, hvor I kan snakke lidt sammen..? Det kan somme tider være lettere at snakke, når man går en tur. Har du lyst til at prøve det?

Det kan også være, det kunne være rart, hvis du kunne snakke med en sød voksen om det..? Måske en af dine forældre, eller måske en anden voksen, som du har det godt med at snakke med. Det kan være, det er en, som kan hjælpe jer piger med at få snakket sammen og renset luften. Hvordan lyder det, synes du?

Der er jo også rigtig mange andre breve om venskaber her i brevkassen, og nogle gange kan man få nogle ideer ved at læse andres historier. Det kunne du måske også prøve?

Jeg ønsker dig rigtig meget held og lykke med at få venskabet tilbage.

Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat