Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Veninder kærester:(

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige

Tak for dit brev. Det lyder ikke rart for dig med den konflikt, du har haft med din veninde. Jeg kan godt forstå, du spørger, hvad du skal gøre.

Det er rigtig svært, når 2 veninder er glade for den samme dreng. Jeg tænker, at i dit tilfælde har du ikke gjort noget, som din bedste veninde kan tillade sig at blive så sur over og at bagtale dig, som du beskriver. Din veninde er helt sikkert blevet ærgerlig over, at det er den samme dreng, I er vilde med, men stadigvæk er det ikke i orden at gøre, som hun gør.

Du spørger, hvad du skal gøre. Måske vil det være bedst at blive ved med at være ærlig over for din/dine bedste veninder, som du allerede har været. Jeg ved godt, at ærlighed kan gøre ondt og tænker, at det er det som du oplever nu, men på langt sigt kommer man længst med ærlighed. Du vil komme til at fremstå troværdig og som en, man kan regne med.

Måske kunne du prøve at snakke med din bv og forklare hende, hvad det gør ved dig, når hun opfører sig sådan, som f.eks. at bagtale dig..? Jeg tænker, at det er vigtigt, at din veninde ved, hvad det gør ved dig, og at hun ved, du tager afstand fra hendes måde at tale om dig på til andre. Måske kan hun forstå dig, måske kan hun ikke, men så har du givet hende en chance til at forstå.

Hvis du har mod på det, kunne du spørge din anden veninde, hvad det er, der gør, at hun synes, du er iskold..?
Kunne det tænkes, at du har nogle andre veninder, som du kan bruge tid med i en periode, så du kan få lidt pause fra den her konflikt..? Det ved jeg godt ikke løser den. Men nogle gange skal man lige mærke, at man er god nok sammen med andre, så man ikke bliver alt for ked af det.

Måske kan det være en hjælp for dig at ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke, så I sammen kan uddybe det lidt mere og måske finde endnu flere forslag til, hvad du kan gøre.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat