Brev

Veninder

Jeg har en veninde som lige er blevet kærester med min anden venindes tvilling og vi har altid været en tre kløver men efter hun er blevet kærester med hendes bror er føler den ene at den anden har lukket hende lidt ude fordi hun er blevet kærester med hendes bror

de er kommet op at skændes og jeg står midt i det hele

hvad skal jeg gøre
 
har virkelig brug for et råd

Hilsen den forvirrede

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13   Tak for dit brev, hvor kan jeg godt forstå, at det er en svær situation! Hvor er du bare sød og betænksom at ville hjælpe dig og dine veninder på vej.

I er kommet i en alder, hvor forelskelse og kæresteforhold er/bliver en naturlig del af jeres hverdag. Når man er nyforelsket sker der ofte det, at man ønsker at bruge så meget tid som mulig med kæresten, følelserne bobler i kroppen og det kan være svært at være den samme veninde som før, mon du kan nikke genkendende til dette? Som regel efter et stykke tid, falder der lidt mere ro på forholdet og måske I vil opleve at veninden igen vil finde tilbage til jeres venskab. De nye følelser skal på en eller anden måde finde på plads, men uden at de kommer til at komme for meget på tværs af jeres venindeskab. Kunne man forestille sig, at din veninde som blev kærester med tvillingebroren måske prøver at skåne jeres anden veninde, fordi hun tænker, at hun ikke gider høre for mange kæreste-agtige ting om sin egen bror, mens din anden veninde kommer til at forstå det som at blive lukket ude? Eller kommer tvillinge-veninden til at antyde, at hun ikke vil tale om jeres venindes nye kæreste fordi det er hendes egen bror?   Sikke et spindelvæv af følelser og tanker. Er der mon noget der giver lidt mening? Jeg tænker sådan på, om I alle 3 har sat jer ned og talt åbent om, at nu er der altså en ny situation og nogle nye følelser på spil, så for at venskabet ikke skal gå i stykker, hvad skal I så gøre? Ærlighed og åbenhed tror jeg måske kan hjælpe jeres trekløver på gled, eller i hvert fald få udryddet nogle misforståelser hvis der er nogle? Det kan også være, at de skal læse dit fine brev og mit svar, som åbning til en snak? Tænker også du kan fortælle dem, hvordan det påvirker dig, alt det der foregår lige nu? 

Måske at du, som på en måde er helt udenfor og samtidig midt idet hele, kan invitere til en snak? Måske du kunne invitere til lidt hygge, måske med te og lidt godter og så spørge om I sammen kan tage en snak om jeres venindeforhold og hvordan I har det hver især? Hvad tænker du mon om dette forslag? Men kun, hvis du føler det naturligt, for det her det handler jo i bund og grund om dine veninder og deres forhold. Det lyder som om, at du prøver ikke at vælge side, men i stedet prøve at være neutral og det synes jeg du skal blive ved med at være. Det er rigtig godt og som jeg startede med at sige: Du er en fantastisk veninde til begge, at du søger råd og gerne vil hjælpe dem og jeres trekløver på gled, så I kan have det godt alle tre igen. Du må passe rigtig godt på dig selv i alt det her, mens du selvfølgelig gerne må være den gode veninde du er og prøve at hjælpe dem. 

Håber du kan bruge mit råd, og ellers tænker jeg du kan kigge i vores brevkasse under venskaber, måske du der kan finde flere råd, som du kan have glæde af, du finder det via dette link: www.borntelefonen.dk/raadgivning/BorneBrevkassen/Venskaber%20og%20uvenskaber.aspx  
 
Jeg ønsker dig og dine veninder alt held og lykke med jeres venskab og med kærligheden.  Kærlig hilsen Børnetelefonen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat