Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Veninder

Jeg har 2 bedste veninder.
De er ikke ligefrem så gode veninder… De bliver så hurtige jealous! Det er også virkeligt svært at vlre der for dem begge fordi fx. Hvis jeg går med en af dem så bliver den anden sur på mig.. Og så gider de ikke at tale med mig.. Hvad skal jeg gøre?

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Tak for dit brev.

Det kan være vanskeligt at have veninder, der ikke også er veninder, så jeg kan godt forstå at du synes det er virkelig svært.

Aller først vil jeg sige til dig, at det er skønt at du har gode veninder, også selvom de ikke kan enes. Det er skønt når man har nogen at være sammen med, og har nogen at være fortrolige med, og du er så heldig at have to.

Kunne du måske prøve at tage en snak med dem hver i sær, så de ved hvordan du har det med at være “lige i midten”? Måske du kunne forberede nogle sætninger på et stykke papir, hvor du skriver hvad du er særligt glad for, og hvad det gør ved dig når de bliver jaloux på hinanden?

Jalousi handler tit om at man bliver usikker. Jeg gætter på, at dine veninder simpelthen bliver usikre på sig selv, når du vælger tid med den anden. Måske kender du selv følelsen af usikkerhed fra andre situationer? F.eks. når de bliver sure på dig, og ikke vil tale med dig? Det ligner lidt hinanden, den følelse af at være usikker.

Den usikkerhed kan du måske hjælpe dine veninder med at gøre mindre, ved at fortælle dem, eller skrive til dem, hvor glad du er for dem hver i sær som veninde? Beskriv gerne hvad det er du sætter stor pris på, nævn nogle eksempler fra jeres tid sammen, som du er ekstra glad for. Giver det mening? Tænk selv at få sådan en “tale” eller brev, hvor man får af vide hvor meget man er værdsat, ville det ikke være dejligt?

Når du så fortæller, eller skriver hvad det gør ved dig, at du oplever den jalousi der opstår, så prøv at holde det til hvad det gør ved dig. Altså at du bliver trist, og at det sårer dig, når du oplever at de ikke taler med dig. Pas på med at skrive “du gør” – “du siger”, men prøv med “jeg oplever” – ” Jeg føler”, så handler det om dig, uden at det kan opfattes som skæld ud, eller drama.

Jeg håber du kan bruge mit råd, og jeg hepper på at du får et fantastisk forhold til begge dine veninder i lang tid, for det er skønt med veninder.

 

Kram fra BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat