Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

veninder

Hej brevkassen.

Jeg ved ikke om min veninde kan lide mig.

jeg kan rigtig godt lide hende.

Hvad skal jeg gøre så hun kan lide mig???

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år. Tak for dit brev. Jeg kan forstå, at du har en veninde, som du rigtig godt kan lide. Du skriver, at du er lidt usikker på, om hun mon kan lide dig, men du skriver ikke, hvorfor du tænker, at hun ikke skulle kunne lide dig? Det er rigtig hårdt, hvis man går og er i tvivl om nogen kan lide en. Det kan man ikke holde til i længden - og det er jo også lidt "skørt" at bruge energi på det, hvis hun faktisk også synes, at du er en god veninde. Derfor må du finde ud af, hvad hun tænker om dig.. Jeg ved fra andre, at det at blive gode veninder tit afhænger af, om man laver noget sammen. Jeg ved ikke, om I går i skole sammen, men hvis I gør, kunne det jo både være i skolen, fx i frikvartererne, men måske også i klubben, hvis I går der? Ellers kan du jo prøve at invitere hende med hjem? Jo mere man er sammen, jo lettere er det at se den anden persons kvaliteter, altså at opdage alle de gode ting, som jeg er helt sikker på, at du har mange af... En anden mulighed kan være, at du simpelthen fortælle hende, hvad du synes om hende. De fleste mennesker bliver rigtig glade for at få komplimenter. Du kender det måske fra dig selv? Forestil dig, at det var dig, der var din veninde og din veninde, der var dig. Ville du ikke blive rigtig glad, hvis du fik at vide, at hun synes, du var rigtig sød? Men andre ord mener jeg, at du jo også kan overveje at fortælle hende, at du godt gad ses lidt mere med hende, fordi du synes, hun virker rigtig sød. Hvad tænker du mon om det? Til sidst vil jeg minde dig om, at selvom der er nogen, man rigtig gerne vil være veninde med, så er det rigtig vigtigt at kunne være sig selv sammen med personen. Det betyder, at man ikke skal lave om på sig selv for at andre skal kunne lide en. En rigtig god veninde skal være en, man kan slappe af sammen med og være sig selv - lige som man er. Jeg håber, du kan brug mit svar, så din veninde kan opdage, at du er værd at blive veninde med. Rigtig meget pøj pøj – og husk, at du altid er velkommen til at skrive eller ringe til BørneTelefonen igen på 116111, hvis du får brug for det. De bedste hilsner fraBørneTelefonen.

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat