Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Veninde problemer

Kære Børne telefon, jeg har et problem med mine to bedste veninder. Det er nemlig sådan at, jeg aldrig har være særlig stærk sprogligt, og i dag er jeg ok til det men, mine to såkaldte bedste veninder, er mega gode til Engelsk. Og det er også helt i orden at de er det.

Men problemet er at de bliver ved med at sige de er bedre end alle andre, og at de nok har et særligt talnet. Og fx den anden dag så var vi ude og besøge et gymnasium, og det eneste de talte om var at de to nok skulle ha den sproglige ligne. Og at engelsk på A niveau nok ville være mega nemt for dem.

Og det er bare begyndt at gøre mig rigtigt ked af det, og jeg har det som om at jeg ikke rigtig kan gøre noget ved det fordi at, jeg tidligere har snakket så meget med dem om at jeg har følt mig udenfor, så hvis jeg begynder at, sige at jeg er ked af det igen syntes de nok at jeg er for omklamrerene.

Også fordi det ikke er særlig lang tid siden, at jeg har snakket om det med at jeg har følt mig udenfor. Og på den anden side tror jeg slet ikke at de ville holde op selvom jeg bad dem om det. Så kære Børne telefon jeg håber at du vil hjælpe mig

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Tak for dit brev, hvor du beskriver, hvordan dine veninder behandler dig. I skal åbenbart alle 3 starte i gymnasiet, og dine 2 veninder er bedre til engelsk, end du er. De vil derfor begge vælge engelsk på A niveau, hvorimod du ikke er så god til engelsk, og derfor vil det være svært for dig at læse engelsk på A niveau. Det kan jeg godt forstå, men jeg tænker, at der nok vil være andre i jeres klasse, der vil have nogenlunde de samme engelske kundskaber, som du har? Jeg er sikker på, at alle ikke er super dygtige til engelsk, når de har valgt engelsk på A niveau. Tag det som en udfordring, måske?

Er det nødvendigt, at I vælger de samme fag, det samme niveau? Jeg tænker, det ville være godt, hvis du valgte fag efter interesse og mulige ønsker om videre studie eller erhverv? Måske skulle du også tænke på at benytte lejligheden nu, når I skal begynde på gymnasiet, til at få nogle nye veninder? Det vil måske være rigtig rart for dig (og det kommer sikkert til at ske helt af sig selv uanset hvad). Det betyder jo ikke, at du ikke stadig kan være veninder med dine gamle veninder. Måske kan du oven i købet bidrage med nye og spændende ting, hvis I ikke har alle fag sammen, og du derfor også oplever helt andre ting end dem...

Jeg tænker, at du måske kan se på dit nye skoleskift som en chance, en mulighed for at møde nye venner, veninder, og nye inspirerende lærere, der kan lære dig en masse nyt. Du virker som en meget tænksom, følsom pige, og jeg tænker, om du måske kan delagtiggøre din lærer eller en studievejleder i dine overvejelser? Måske kan du på den måde finde ud af, hvad der er bedst for dig?

Mange hilsner BørneBrevkassen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat