Kære du, Tak for dit brev. Hvor er du god til at sætte ord på, hvordan det er at være dig i øjeblikket. For at kunne sætte ord på, hvordan man har det, skal man også kunne mærke, hvordan man har det – så du må altså både være god til at mærke efter og sætte ord på dine følelser. Det er da ret godt, når man er 12 år. Venskaber er noget meget særligt. De kan fylde os med glæde og varme og andre gange gøre os vrede og kede af det. Det, tænker jeg, er fordi vores venskaber betyder utrolig meget for os – det er vores venner, vi deler glæder og sorger med, som vi tør åbne vores hemmeligheder for... Men lige nu lyder det som om, at du kan blive lidt usikker på dit og din bedste venindes venskab, for nogle gange har I det bare rigtig skønt sammen, og andre gange kan du blive helt usikker på, om hun overhovedet gider dig, er det rigtig forstået? Og det kan jo være ret forvirrende for dig ikke at vide, hvordan du bliver mødt i situationen. Jeg bliver lidt nysgerrig på, om du mon har talt med din veninde om det? Måske du kunne fortælle hende, at du oplever en forskel på, hvordan hun er overfor dig, når hun er sammen med dem fra sin klasse i modsætning til, når det bare er jer to. Måske vil det være en idé, hvis du har et par eksempler, så det også kan blive konkret for hende. Og så kan det måske være en god idé at starte med at sige, at det ikke nødvendigvis er en kritik af hende, men du siger det, fordi du savner det, I havde sammen..? Samtidig tænker jeg også, at hvis du har ret i, at de andre piger fra den klasse ikke bryder sig så meget om dig, så kan det måske være svært for din veninde, hun kan måske føle, at hun kommer lidt i klemme mellem jer? Og det kan måske forklare, hvorfor hun opfører sig lidt anderledes, når de også er der? Det kan også være, at hun slet ikke er klar over, at hun opfører sig anderledes, måske er det mest noget, du oplever? Jeg tror, at det vigtigste i et venskab er, at man tør sige tingene til hinanden, og at den anden samtidig kan lytte til det, der bliver sagt. Nogle gange kan det være bedre at skrive det i et brev først, og så kan man mødes og snakke om det bagefter, mens andre synes, det er rarest at tale sammen med det samme. Hvad tror du, vil fungere bedst for dig og din veninde, hvis I skulle tale om det? Det lyder på dit brev, som om det betyder rigtig meget for dig og påvirker dit humør, så du kan blive ked af det og gøre selvskade, er det rigtig forstået? Nogle mennesker forstår selvskade som et råb om hjælp – altså at man kan have følelsen af, at problemerne bliver for store, eller det hele bare virker lidt uoverskueligt i en periode, og at man derfor har brug for hjælp. Der er mange forskellige typer af hjælp, men det der næsten altid starter det at få hjælp, det er at tale med nogen om problemerne og følelserne. Og det er jo lige præcis det, du har gjort ved at skrive herind, så du er allerede i gang med at bede om hjælp, godt gået! Hvis du ikke har mod på at tale med din veninde som det første, så kan det måske være en mulighed for dig at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og tale med én af rådgiverne dér? Det kan måske være en god måde at finde ud af, hvordan du kan tale med din veninde om det? Det kan også være, at du har mere lyst til at tale med en god moster eller din egen mor eller far..? Lige meget hvem du vælger, så er det vigtigt, at du får sagt højt til nogle du stoler på, at du kan opleve at have det meget svært i perioder, for der skulle gerne snart komme nogle dejlige dage, hvor du synes det er skønt at være dig! Jeg håber, at du snart føler selvtilliden i dine venskaber igen. Bedste hilsner BørneBrevkassen
