Brev

Veninde forlader mig..

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år.

Jeg kan godt forstå, du er ked af, at din veninde vælger dig fra, sådan som du beskriver.

Du har selvfølgelig ret i, at man har lov til at være sammen med andre, men det kan man jo gøre på mange måder. Måden, din veninde fravælger dig på, lyder ikke rar, og når jeg læser dit brev, tænker jeg, at du kommer i klemme mellem din veninde og hendes nye veninde, og at hun både vil dig og ikke vil dig. Derfor bliver du ekstra frustreret og såret, og du får svært ved at komme videre, så du kan knytte andre venskaber.

Hvordan mon du selv ville gøre det, hvis du var i din venindes situation..?
Jeg ved ikke, om det er et generelt problem i jeres klasse, men tit opstår disse problemer i jeres alder, så  måske skulle du opfordre din klasselærer til at snakke med jer piger om, hvad man kan gøre. 

Det kan være, du kan få nogle af de andre piger med til at foreslå det? Ellers kan du måske nævne for din lærer, at du ikke har lyst til at skulle give konkrete eksempler, men at du gerne bare vil have en generel snak. Jeg tænker, at hvis I kan få givet hinanden nogle gode ideer og få snakket om det, ville hele pigegruppen have glæde af det.

Det er godt, at du har snakket med din mor om det, og at hun forstår dig, for når man har været så tætte veninder, som I har, opstår der både et savn og en sårethed. Og så er det godt at blive trøstet.

Din mor har formentlig opfordret dig til at prøve at være sammen med nogle af de andre piger. Det synes jeg, er et godt råd, men når det ikke rigtig lykkes, er det nok fordi du stadig har svært ved at give slip på din gamle veninde.

Du skriver, at du ikke vil sige noget til hende, men måske kunne du skrive et brev til hende om, hvordan du opfatter situationen, og hvad du synes, I skal gøre ved jeres venindeforhold, så det bliver ordentligt for dig. Du kunne måske snakke det igennem med din mor først og måske kunne din mor ringe og snakke med hendes mor om det..? Det kan faktisk godt nogle gange gøre en forskel, hvis mødre taler sammen...

Du kan også ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvis du har brug for at snakke videre om det med en person, du ikke kender.

Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen 
 

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat