Brev

Veninde

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 11 år

Tak for dit brev! Jeg kan se, at du går og gør dig nogle tanker om venskaber og grænser. Det kan være svært at finde ud af. Jeg vil forsøge at hjælpe dig så godt jeg kan.

Du skriver, at du har en rigtig god veninde, men det kan være svært for dig at sige fra fordi du er bange for at miste hende. Sommetider griner hun af dig, når du prøver at sige fra. Det lyder ikke rart. Det er ikke i orden, at ens grænser ikke bliver taget seriøst.

Jeg kan godt forstå, at du er bange for at miste hende, hvis du siger fra. Det er en meget almindelig følelse, at man er bange for, hvilke konsekvenser det har, at man sætter grænser. Det er dog vigtigt, at du får sagt fra en gang i mellem også. Når du mærker, at der er noget, du ikke har lyst til, så er det helt i orden, at du siger fra. Det skal andre gerne respektere.

Tror du, at du kan snakke med din veninde om det? Måske kunne du fortælle hende, at du ikke har så nemt ved at sige fra og sætte grænser. Du kan sige, at du sommetider føler, at når du så endelig gør det, så tager hun det ikke altid seriøst og det gør dig ked af det. Du kan fortælle hende, at du ikke vil miste hende som veninde, så det er vigtigt, at hun forstår, at du ikke er sur på hende. Kunne det give mening for dig?

Jeg kan godt forstå, hvis det er rigtig svært at starte sådan en samtale. Du er altid velkommen til at ringe ind til os på BørneTelefonen på 116111, så kan vi også hjælpe dig med, hvordan du får sagt fra eller startet en snak med din veninde.

Har du set, at vi har en temaside om venskaber? Her kan du læse gode råd, se videoer og læse andres brev som handler om venskaber. Her er også en del om at få sagt fra. Du kan finde siden her.

Jeg håber, at du kan bruge mine råd. Ellers er du altid velkommen til at skrive til os igen eller ringe til os på 116111.

De bedste hilsner

BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat