Kære 12-årige pige,
Hvor er det godt, at du skriver til BørneTelefonen for at få hjælp, når du er så ked af det. Jeg kan godt forstå, det er svært at være dig lige nu, fordi du savner at skrive med drengen fra din klasse – og fordi du savner den, som han var, da I skrev sammen.
Du skriver i dit brev, at han har fået stor betydning for dig – sikkert også fordi han har lært dig rigtig godt at kende. Er det mon rigtigt forstået? Det kan være virkelig hårdt, når venskaber brydes. Og når det, som man engang havde, ikke længere er, så kan det også pludselig føles meget tomt.
Jeg vil derfor også rigtig gerne prøve at hjælpe dig, så du ikke skal være ked af det dag og nat eller græde dig selv i søvn. Sådan skal ingen have det – og alligevel er det meget normalt i perioder at være ked af det. Særligt når et venskab er gået i stykker.
Du skriver i dit brev, at drengen udover at lære dig godt at kende også gav dig en depression, fordi han skrev ord til dig, som virkelig gjorde dig ked af det, og at du til sidst ikke kunne mere. Det kan jeg virkelig godt forstå, og det ville de fleste blive kede af, tænker jeg.
I dit brev spørger du, om det var forkert af dig at skrive til drengen, at du blev ked af det over de ting, som han skrev og kaldte dig. Det synes jeg bestemt ikke! Det er faktisk kun rigtig godt og flot, at du mærker, når noget eller nogen gør dig ked af det – og at du samtidig får sagt fra. Det er MEGA stærkt!
Det er selvfølgelig trist, at det betød, at du og drengen blev voldsomt uvenner og ikke længere taler sammen, men det er vigtigt at lytte til sig selv, som du har gjort.
Når du skriver, at drengen svarede: ”at han ikke kan styre sig, og at han ikke mener det”, så kommer jeg til at tænke, at han nok kunne finde på at skrive og kalde dig den slags ting igen – og derfor også kunne gøre dig ked af det igen og igen. Hvad tænker du mon om den tanke?
Når jeg læser dit brev, kan jeg heller ikke lade være med at tænke på, om du mon har talt med nogen om drengen og de ord, han skrev til dig? Er der nogen, der ved, hvor ked af det du er lige nu?
Hvis ikke, kunne det måske være rigtig godt for dig at få talt med en god ven eller veninde om det? Eller måske én i din familie fx en søster, bror, far eller mor? Ofte hjælper det at få talt med andre om det, som gør én ked af det. Jeg tror også, du vil føle en lettelse ved at få talt det hele igennem.
Hvis du har lyst, er du altid meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111. Her sidder der nogle søde voksne klar til at tale med dig om det, du har brug for.
Jeg håber, at mit svar har hjulpet dig lidt på vej, og at du kan se, at du gjorde det helt rigtige ved at sige fra. Du er meget stærk og modig – både fordi du fik sagt fra over for drengen, og fordi du har skrevet til os for at få hjælp. Det er sejt, synes jeg!
Du spørger også til chatten. Jeg er enig med dig; det lyder rigtig underligt, at du har ventet i 45 min. og så fået at vide, at du har kontaktet os for mange gange. Nogle gange er der ventetid, men så er du i en kø og får en besked, når en rådgiver er klar.
Men lige nu har vi desværre en del problemer med systemet, derfor kan det godt være, at du er “blevet smidt af”, da du har kontaktet os. Det er sandsynligvis vores skyld i hvert fald. Det er jeg rigtig ked af.
Prøv endelig at skrive igen. Ellers kan du prøve at ringe på 116111 og spørge, om der er noget galt med chatten – og så håber jeg, vi snart har løst problemerne med forbindelsen på chatten.
Mange kærlige hilsner
BørneTelefonen
