Uheldig

Kære pige på 14 år. 
Tak fordi du deler din historie med brevkassen. Jeg håber, jeg kan give dig nogle ideer til, hvordan du kan få styr på alle de følelser, du har i forhold til din veninde Q. Du fortæller i dit lange brev også lidt om dine andre veninder, men jeg håber, det er i orden, at jeg har "valgt" at fokusere på dit forhold til Q, da det virker til, at det er hende, der fylder mest. Er det mon ok?! 
Jeg kan forstå, at dig og Q har en meget lang historie - og det er med til at gøre, at Q har en helt særlig plads i dit hjerte? 
Du fortæller, at I i det sidste halve år igen har gået i klassen sammen. Man kan jo sagtens være veninder, selvom man ikke er klassekammerater, men det er nogle gange lidt lettere, når man går i samme klasse, fordi man jo så har en masse ”skole-oplevelser” sammen hver dag. Bl.a. kan man være sidemakkere eller samarbejdspartnere i fx matematik, som du fortæller, at I tit har været. Derudover er I igen begyndt at snakke sammen om jeres to interesser (som det er helt ok, at du ikke nævner i dit brev). 
Når jeg læser dit brev, så får jeg et billede af to piger, som har været ude på hver deres "rejse". Det virker ikke til, at det er noget, I selv har haft den store indflydelse på. I har med andre ord ”bare” forsøgt at få det godt, der hvor I har været. Du fik nogle nye veninder og det samme gjorde Q. Men selvom der er mange gode forklaringer på, hvordan I sådan bare fra den ene til den anden dag mistede kontakten, så er det alligevel rigtig vigtigt, at I får talt sammen, så I kan komme videre. Det virker nemlig ikke til, at det er nogens "skyld", men derimod bare nogle ændringer, der fik jer til at glide væk fra hinanden. 
Jeg sidder og tænker, at jeg så gerne ville have at vide, hvis jeg havde en gammel veninde fra jeg var 6 år, som stadig (8 år efter) tænker så meget positivt om det venskab, vi havde dengang. Med det mener jeg, at jeg umiddelbart vil gætte på, at Q vil blive glad og smigret, hvis du fortalte hende, hvad det er for nogle følelser, du har gået med – og som du i den grad stadig har. Jeg kan selvfølgelig ikke love noget, men omvendt. Prøv at tænk, hvad du selv ville tænke, hvis det var Q, der fortalte det til dig?!
Det er ikke sikkert, at I bare lige fra den ene dag til den anden kan genskabe det samme venskab igen, for I er jo både blevet ældre og har udviklet jer, men jeg kan læse, at I stadig har jeres interesser til fælles. Så måske er der alligevel en god mulighed for, at I også kunne begynde at være veninder efter skole?  
Under alle omstændigheder, så er det jo virkelig noget positivt, som du fortæller om Q, så hun fortjener næsten at få det at vide – og du fortjener at få delt dine tanker med hende. Hvis du gerne vil forsøge at få talt med Q, er der flere ting, du kan overveje. Du kan først og fremmest overveje, hvordan og hvornår du vil fortælle hende det? Måske har du lyst til at sige det direkte, men det kan også være, at du gerne vil skrive dine tanker ned, så du har mulighed for at ”tænke” det ordentlig igennem. Du kunne også sige til hende, at du har noget, som du gerne vil have, at hun skal læse og så vise hende dit brev til brevkassen og mit svar? Så kan hun i hvert fald se, at du virkelig mener det.. 
Du skriver, at du er ked af det næsten hver aften, og det kan måske skyldes, at du både savner hende – og rigtig gerne vil være veninder igen, men det kan også være, at du (uden at vide det) går og er lidt bange for, at du måske vil ”miste” hende igen. Det er helt naturligt at have de følelser og indebærer en risiko, som du kun selv kan afgøre om, du har mod på at tage...
Til sidst vil jeg spørge dig om, hvad det værste ville være, hvis du sagde det til hende? Jo, måske har hun det ikke helt på samme måde, men så har du jo fået lettet dit hjerte og sagt, hvad du føler - og så er det måske lidt lettere at komme videre.. Men måske kunne det faktisk også være, at hun savner dig lige så meget, men bare ikke ved, hvordan I skal ”genstarte” jeres venskab. Med andre ord er der en, der skal tage det første skridt – og hvis du bruger det mod, som du har brugt, da du skrevet brevet herind, er jeg sikker på, at du er stærk nok til at få talt med din veninde. 
Hvis du har brug for det, må du meget gerne ringe til BørneTelefonen på 116111, hvis du ikke rigtig føler, at mit svar har hjulpet dig. Jeg håber så inderligt, at dig og Q igen kan få et venskab. Det lyder som nogle fantastiske minder, I har sammen, så hvorfor ikke give dig og Q en chance mere?
De allerbedste hilsner
BørneTelefonen.