Kære M
Tak for dit brev. Jeg kan forstå, at du har en veninde, som du føler udnytter dig. Det kan jeg godt forstå, du ikke bryder dig om. Derfor håber jeg, at mit svar måske kan hjælpe mig med nogle ideer til, hvad du måske kan gøre, så du ikke længere skal gå med følelsen af at blive udnyttet. Det er nemlig ikke til at holde ud.
Du skriver i dit brev, at du ikke har fortalt din mor, hvordan du har det med din veninde. Hvordan kan det være? Er du mon bange for, at din mor ikke kan forstå dig, når det nu er din bedsteveninde? Det kunne jo være, at dig og din mor kunne lave en aftale om, at hun hjælper dig med at sætte nogle grænser hjemme hos dig. Fx at I ikke skal/må spise slik på hverdage eller at der også indføres ”spilletid” hos dig. Så føles det måske ikke som om, at det er dig, der stiller regler, men derimod de voksnes regler, som I må indrette jer efter.
På den måde kan dig og din veninde jo se, om I ikke kan lave noget andet sammen – og du kan se, om din veninde stadigvæk har lyst til at være sammen med dig. For hvis hun stadig har det, så viser det jo, at din veninde ikke kun er sammen med dig, fordi hun vil ”udnytte” dig. Man kan hurtig komme til at føle sig udnyttet, hvis man ikke får sagt fra. Det er en rigtig ubehagelig følelse. Fx hvis nogen beder en om at bære en taske eller lignende - og man gør det, selvom man ikke har lyst. Det kan også være de gange, hvor din veninde beder om slik, når hun besøger dig, selvom du ikke har budt hende på slik. I sådan situationer er det altså okay at sige fra på en pæn og respektfuld måde. Du kan fx sige, når de veninder spørger, om I skal sætte hår: "I dag har jeg lyst til, at vi skal lave noget andet. Måske kunne vi i stedet for lave…". På den måde gør du noget ved den følelse (det, at føle sig udnyttet), som du ikke bryder dig. Så har du sagt fra på en tydelig måde - og det skal din veninde acceptere. Ligesom du skal acceptere, hvis der er noget, hun ikke har lyst til, og derfor siger fra.
Du kan også overveje at tage en snak med din veninde? I dit brev skriver du ikke, om du allerede har forsøgt det, men hvis ikke, kunne du måske overveje at fortælle din veninde, at du nogle gange kan føle, at hun ”kun” gider være sammen med dig, fordi der ikke er de samme regler hos din veninde. Måske kan I på den måde få en snak sammen? Måske ved din veninde slet ikke, at du går med de følelser? Jeg kender ikke din veninde, så derfor siger jeg bare, hvad jeg umiddelbart tænker – velvidende det jo er dig, der kender din situation bedst. Jeg ved jo kun det, du har skrevet i brevet. Men selvom det er dejligt med slik og ubegrænsede spilletider, så tror jeg faktisk, at din veninde også godt kan lide at være sammen med dig. Hvis det ikke var tilfældet, er det i hvert fald meget at gøre for et stykke slik. Kan du forstå, hvad jeg mener?! Måske misforstår I bare hinanden - og det er jo ærgerligt. Jeg håber, at du måske har mod på at snakke med hende?! Men du skal selvfølgelig kun gøre det, der føles rigtigt for dig. Det ved du bedst selv.
Under alle omstændigheder, så håber jeg virkelig, at du tager mod til dig og får sagt fra på en eller anden måde. Enten direkte, når der er noget, du ikke kan lide eller næste gang din veninde er hjemme hos dig. Ellers måske prøver at få lidt hjælp fra din mor. Jeg håber, du kunne bruge svaret, ellers er du meget velkommen til at skrive eller ringe til BørneTelefonen på 116111.
De bedste hilsner fra BørneTelefonen
