Brev

Træt af det hele.

Hej Børnetelefonen.
Jeg har så mange problemer for tiden at det eneste jeg glæder mig til når jeg vågner, er at være hjemme sammen med min familie, eller være alene inde på mit værelse.
1. Jeg har to veninder i skolen. Den ene har jeg været venner med siden 0. klasse og den anden siden 5. Vi er begyndt her i 7 (Går i 8 nu.) at blive rigtig onde mod hinanden. Vi diskutere hele tiden og siger onde ting. Jeg tror jeg er den eneste af os der er begyndt at blive træt af det. Jeg har snakket med dem om det SÅ mange gange, men det ender altid med at de bliver sure på mig og at de ignorerer mig og jeg må gå alene. Jeg holder meget af dem, for vi har stadig MANGE gode stunder, men også SÅ mange dårlige…
Jeg har snakket med min søster og forældre om det og de bryder sig heller ikke om dem, fordi de synes de opføre sig dumt. Jeg bliver unfair behandlet når det gælder karaktere, fordi lærerene tænker os som en hel person, på den måde ment at hvis de får en dårlig karakter, får jeg også og omvendt. Det går mig virkelig på for karaktere betyder virkelig meget for mig. Jeg har prøvet at holde mig væk fra dem, men det ender altid med at alle fra klassen kommer hen og spørger om vi er uvenner, og så kommer de selvfølgelig hen til mig og siger undskyld, fordi de ikke gider være de onde.
2. Matematik og fransk er de sværeste fag for mig. Jeg er bange hver eneste morgen når jeg har et af fagene, fordi jeg er bange for at lærerene vil spørge mig om noget jeg ikke ved. (4 i matematik og 10 i fransk. Fransk er totalt forkert bedømt, fordi jeg har en dårlig lærer. 4 er helt klart mere fortjent i fransk.) Jeg græder næsten hver aften når jeg spørger min far om hjælp til matematik, fordi det ender med vi bliver uvenner, fordi jeg ikke tør at sige svarene, hvis de nu er forkerte. Og når jeg har så taget mod til mig og siger svarene er de alligevel altid forkerte…
3. Min bedste veninde jeg har kendt siden vuggestuen savner jeg så meget! Vi går i klasse sammen og vi savner begge to hinanden. Men fordi hun er populær og jeg ikke er, bliver vi adskilt selvom ingen af os vil. Vi skriver nogen gange til hinanden hvor meget vi savner hinanden og jeg ved vi føler det samme. Men det er som om at vi kun kan være sammen over besked og ikke i virkeligheden.
Så mine spørgsmål er: Hvad skal jeg gøre? Jeg føler jeg har prøvet alt. Spurgt min familie, om både mine veninder og matematik + fransk. Jeg bliver sur på mine forældre hele tiden fordi der er så meget jeg skal tænke på..
Der er meget mere end det jeg har sagt, men det her er de største problemer. Hele min hverdag bliver smadret at alle mine bekymringer. Men jeg holder dem inde og smiler mig i gennem den så godt jeg kan. Det eneste tidspunkt jeg er glad er når jeg er alene. Livet kan virkelig være hårdt… 🙁

Pige, 14 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige,

Tak for dit brev. Det er stærkt af dig, at du har skrevet herind til brevkassen, og du har været virkelig god til at beskrive dine tanker og følelser. Jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig lidt videre.

Det er rigtig godt at læse, at du allerede har talt med dine forældre og din søster om nogle af de ting, der går dig på, og det virker som om, du har et godt forhold til din familie. Det er godt at have nogen tæt på sig, man holder af og taler godt med – og det kan især være vigtigt, når der er noget, der føles svært.

Jeg har prøvet at dele mit svar op i de samme tre emner, du har delt dit brev op i. Jeg håber, det er overskueligt:

1. Veninder fra skolen

Du fortæller om dine to veninder fra skolen, som du har kendt længe. Jeg kan godt forstå, du bliver ked af det, når I diskuterer og snakker ondt til hinanden, og når de ignorerer dig. Det lyder meget ubehageligt, og jeg tænker på, at dine veninder måske også er kede af, at I er begyndt at være på den måde. Men det er bare ikke altid, at man lige ved, hvad man skal gøre for at ændre sådan en situation.

Jeg spekulerer lidt på, om du har talt med dine veninder om, hvor ked af det du faktisk bliver, når I ikke er gode ved hinanden? Hvis du ikke har prøvet at tale med dem om det, kunne du mon så have mod på at forsøge? Det kan være, du kan tage snakken op en dag, hvor I har det godt sammen? Måske på en dag, hvor I oven i købet har planlagt at lave noget rart, så stemingen mellem jer er rigtig god?

Jeg tænker også på, at det måske vil være godt for dig og dine veninder, hvis I får lidt hjælp til at snakke sammen i de situationer, hvor I bliver uenige eller hvor der sker noget mellem jer, som gør, at I ikke fungerer så godt sammen. Hvis du går i klasse med dine veninder, kan I tale med jeres klasselærer om det. Tror du, at dine veninder vil være med til det? Det kan også være, at du har mest lyst til at tale med din lærer om det alene. Eller sammen med dine forældre og lærer? Jeg får en fornemmelse af, at det fylder meget for dig - også over i skolen så det forstyrrer koncentration og fokus på de mere faglige ting. Derfor vil det nok hjælpe at skolen også kender til spillet mellem jer, og måske endda har nogle forslag og idéer til, hvad skolen kan hjælpe med. Nogen gange kommer skolen til at kalde de for 'pigefnidder' - desværre hjælper det slet ikke på det i bøvler med - tværtimod. Det ku' være så fedt, hvis man snakker om, hvad det handler om for jer piger og hvad I har brug for hjælp til...

2. Skolefag

Det lyder meget hårdt, at du er bange de morgener, du skal have fransk eller matematik, og når du spørger din far om hjælp og I så bliver uvenner. Det skal jo helst være en hjælp, når ens forældre hjælper med lektier og ikke ende med surhed og du er bange for at svare forkert - det lærer man ikke meget af. Vil det være muligt at sige til din far, hvordan du har det - at du er bange for at svare forkert. Når man sidder og er bange, kan usikkerheden også medvirke til at man kommer til skændes. Måske kan din mor hjælpe med at sige det til din far, så I bedre kan samarbejde om lektierne?

Du fortæller, at karakteren i matematik ikke er fortjent, fordi du har en dårlig lærer. Det er ikke altid, at man er vild med den måde, ens lærer underviser på, og det er ikke altid, at man sådan lige bryder sig om sin lærer, men de fleste lærere er ret dygtige til deres fag, så jeg kan ikke lade være med at tænke på, om du måske er lidt for hård ved dig selv. Måske har du lidt svært ved at “rose dig selv”?

Det er ikke sikkert, at det er tilfældet, og når du har det svært med at skulle møde op til matematik og fransk, er det under alle omstændigheder vigtigt, at du får talt med dine lærere om det. De vil nemlig kunne hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du kan blive bedre tilpas i fagene, og hvordan du kan komme til at sige mere i timerne og blive mere sikker på dig selv. Det er jo det der er lærernes vigtigste opgave, at eleverne er trygge og kan lære af den måde som læreren underviser. Så forhåbentligt er der mange gode idéer fra lærerne. Er der lektiecafé på din skole, du kan bruge? Måske kan du så også fortælle lærerne, at du føler, du bliver vurderet ud fra dine veninder?

Det kan være, at du har det bedst med at dine forældre hjælper dig med at booke dine lærere til et møde, hvor I kan tale om, hvordan du har det. Det kan også være, at du helst selv vil trække lærerne til side i skolen en dag og fortælle dem om det. Det kan være en stor støtte at skrive det ned man gerne vil sige til sine lærere, og enten læse det op eller give papiret til læreren. Hvis I har intra kan du også skrive det der, så læreren ved hvad du har brug for hjælp til at snakke om...
3. Bedste veninde

Jeg kan godt forstå, du savner din bedste veninde, for det lyder som om, I betyder meget for hinanden. Vil det være en idé at vise og fortælle hende, at du gerne vil være sammen med hende - også i skolen. Kæmpe mere for det, når nu I har det så godt sammen - det håber jeg at du (og din veninde) har mod på at kæmpe for

Kan det mon også være en mulighed for jer at ses efter skole, når I nu ikke får set så meget til hinanden i skolen? Hvis det ikke kan lade sig gøre i hverdagene, kan I måske prøve at ses i weekenderne? Det kan være, I kan aftale at lave noget rigtig hyggeligt sammen? Gå i biografen eller spise mad sammen, f.eks. Kunne det være en idé?

Jeg synes, du har været så god til at beskrive de ting, der går dig på lige nu, og det er stærkt af dig, at du har valgt nogle emner ud (måske de emner, der går dig mest på?). Nogle gange er der mange tanker og følelser, der presser sig på på samme tid, og det kan være alt for overvældende og uoverskuligt at skulle tage sig af dem alle sammen på én gang. Sommetider kan det hjælpe at skrive alt, hvad man bekymrer sig om, ned på et stykke papir. Det kan give lidt plads til de tanker og følelser, man gerne vil koncentrere sig om nu og her, og nogle gange finder man også ud af, at noget af det, man tænker meget på, faktisk ikke er noget, man behøver bekymre sig om alligevel. Det kan også give mulighed for at kigge på det og måske få idéer til, hvad man kan gøre ved det eller hvor man kan få hjælp.

Tror du, det ville være rart for dig at gøre sådan?

Livet kan føles hårdt nogle gange, og jeg håber, at du får talt med dine forældre om det, der går dig på, så du kan få det bedre igen. Hvis du har lyst, kan du vise dine forældre dit brev sammen med mit svar. Det kan være lidt lettere at fortælle om noget svært på den måde.

Hvis du har lyst til at tale mere om det hele, er du også meget velkommen til at skrive til vores chat lige her: http://www.bornetelefonen.dk/raadgivning/Basechat.aspx eller ringe - sms'e til BørneTelefonen på nummer 116 111. Vi har åbent 11-23 hver dag!

De aller bedste hilsner

BørneTelefonen

Falske venner?

Svært med venner

Flere breve om Venskaber og uvenskaber

"det kender jeg godt" få gode råd fra panelet

Er din ven ked af det, og bekymrer du dig? Få råd til, hvordan du kan hjælpe din ven.

podcast

lyt til afsnit

"alene" hør andres fortællinger

Hør 14-årige Pelle og DJ og producer August Fenger, også kaldet ELOQ, tale om vennegrupper, og ikke at lade sig styre af andres opfattelse af en selv.

podcast

lyt til afsnit

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Læs mere her

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.