Kære pige på 10 år,
Mange tak for dit brev, hvor du meget fint fortæller om dit forhold til en af dine veninder i din klasse.
Når jeg læser dit brev, lyder det som om, at din veninde har fået lidt for meget magt i klassen (at hun bestemmer og styrer), og at hun ikke respekterer dig og de andre piger - og det er jo ikke i orden!
Det lyder ikke spor rart, at mange af pigerne er bange for hende. Jeg ved nemlig, at alle børn har ret til et godt skoleliv, hvor man kommer i skole og føler sig velkommen, set og hørt på en god måde, og ikke som du fortæller at blive mødt med onde bemærkninger.
Du fortæller også, at hun er én af de populæreste piger i klassen (og at du måske også er det..?), og at de fleste bakker op om hendes holdninger og meninger (også selvom de måske ikke er de bedste) - er det mon rigtigt forstået..?
Du skriver, at du nogen gange prøver at sige fra over for ting, hun foreslår, ting som du egentlig ikke har lyst til, eller at du prøver at fortælle hende, at du har en anden mening til ting end hendes, men at hun så reagerer ved at blive sur, fornærmet og uretfærdig.
Jeg kan godt forstå, at du gør som du gør - både for at undgå fnidder, som du skriver, men måske også for at undgå, at hendes vrede og onde bemærkninger måske pludselig skal gå ud over dig - mon det er sådan, du kan komme til at føle..?
Jeg tænker dog, at det er vigtigt, at du lytter til dig selv og din mavefornemmelse - at du holder fast i, hvad du har lyst til, og ikke hvad hun har lyst til. Jeg tror nemlig på, at hvis man igennem lang tid bliver ved med at gå på kompromis med egne holdninger, dvs. altid giver sin veninde ret for at få fred - ja, så tror jeg, at man mister noget af sig selv... At man kan gå hen og blive usikker på, hvem man egentlig er, og hvad man står for... Mon du kan følge mig i det..?
Derfor synes jeg også, at det er rigtig godt, at du har skrevet til BørneBrevkassen - for jeg vil gerne prøve at hjælpe dig. Jeg kommer til at tænke på, om din lærer mon ved, hvad der foregår i klassen..?
Jeg tror, det ville være en god idé, hvis du kunne tale med en af dine lærere om det. Du kunne evt. få en af de andre piger til at gå med dig, hvis du ikke har mod på at gøre det alene. Tror du, at du kan det..? Jeg synes nemlig, du meget fint har beskrevet over for mig, hvad der er på spil i din klasse - så måske kunne du vise én af dine lærere dit brev til BørneBrevkassen..?
En anden mulighed kunne være, at du snakker med dine forældre om din veninde. På den måde kunne I efterfølgende sammen tale med din lærer. Det er nemlig sådan, at ens lærere skal hjælpe eleverne med at få en god skoledag, ikke kunne fagligt men også socialt.
Jeg ved ikke, om I har pigemøder i klassen, men det kunne måske være en god idé at tale med jeres lærer om at få et pigemøde, hvor I kunne komme til at snakke om de ting, der foregår i klassen..? Jeg tænker, det er vigtigt, at jeres lærer tager ansvar og hjælper og støtter jer, så alle får en god og rar skoledag.
Jeg er lidt usikker på, hvilket klassetrin du går I (..?), men jeg tænker, det er rigtigt, hvad din klasselærer siger, at I småt begynder at komme i puberteten, og at man får brug for hinanden. Men samtidig tænker jeg også, at man nok i alle aldre har brug for gode og nære venskaber. Venner og veninder, som man har tillid til, og som man respekterer og omvendt.
Til sidst får jeg lyst til at spørge dig, om du mon har prøvet at sige de ting til din veninde, som du har sagt til mig..? Måske er hun slet ikke klar over, hvilken indflydelse hun har på jer andre...
Eller måske går hun selv og er ked af noget indeni, eller måske er der sket noget i hendes liv, som ikke er rart, og som hun ikke ved, hvad hun skal gøre ved – og det kommer så til at gå ud over jer andre.
Du er velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvis du har brug for at snakke med en af vores rådgivere der.
Kærlig hilsen
BørneBrevkassen
