Stoler ikke på nogen

Kære pige på 13 år
Tak for dit meget velformulerede brev. Hvor er du god til at udtrykke, hvordan du har det.
Det er godt at høre, at dine forældre hjalp dig med at flytte skole, og at du synes, det går bedre.
Men du skal vide, at når der er sket så mange dårlige ting i din gamle skole, at du ikke havde lyst til at leve, har det sat sine spor i dig. Det lyder helt almindeligt, at du har svært ved at knytte dig til nye venner, fordi du er bange for at blive såret igen.
I virkeligheden er det din krop, der passer lidt på dig lige nu og beskytter dig mod, at det skal gå galt igen. Så du har ret i, at det er noget, der sker i dig, men det er ikke det samme som at det er din skyld, at det går sådan, eller at der er noget mærkeligt ved dig.
Det, du mærker, er en helt naturlig følge af dine tidligere oplevelser, og det vigtige er, at du synes, det går bedre.
Men selvfølgelig er det et problem lige nu, hvor du faktisk er i meget bedre og sundere omgivelser, og du godt kunne tænke dig at få nogle venner.
Jeg vil foreslå, at du snakker med dine forældre igen, og at I sammen taler med din klasselærer om det. Måske har din skole en AKT lærer (AKT står for Adfærd, Kontakt, Trivsel),  der er særlig uddannet til at tale med elever, der har problemer med trivslen, måske vil din klasselærer selv gøre det, eller måske vil han/hun henvise dig til nogle samtaler med skolepsykologen.
Kærlig hilsen og held og lykke 

BørneBrevkassen