Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Stoler ikke på min bff

Hej bb

Jeg er en pige på 12 år

Jeg er i tvivl om jeg har en bff eller og jeg ikke har…

mig og min bff sov sammen og hun viste nogle af hendes beskeder med en af hendes veninder og så ser jeg en besked hvor der står “har købt en bff halskæde til os du må bare ikke tage den på i skole for så ser (mit navn) den”

Min bff sagde bare at hun jokede…

Lidt efter mens hun var på toilettet tog jeg hendes iPad (ved godt det er forkert men var nysgerrig) og tjekkede hendes beskeder med den samme person og så at de har skrevet om mig og nogle af mine hemmeligheder og at de er de allerbedste veninder i verden:'(

jeg hold det inde men da jeg kom hjem blev jeg så sur og ked af det…

Hvad skal jeg gøre…

Jeg elsker hende (som bff) men hun er bff i hemmelighed med en anden:”(

 

Hilsen den ensomme

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år.

Tak for dit brev. Det lyder ikke rart at du har fundet ud af, at din bff måske er bff med en anden. Det er i hvert fald aldrig rart, hvis ens bff deler dine hemmeligheder med en anden.

Det kan være så svært med veninder, når man er i din alder. For det er et tidspunkt, hvor det er normalt at opleve, at man måske glider lidt fra hinanden i en periode. Måske finder man hinanden igen, måske finder man nogle andre venner -nogle gange sker begge dele. Det ændrer ikke på, at dte kan være rigtig svært at opleve, at en veninde finder sammen med en anden. Jeg kan derfor godt forstå, at du er ked af, at have opdaget at hun skriver sådan med en anden.

Jeg tænker, at det bedste nok vil være, hvis du snakker med hende om det. Fortæl hende at du tænker på den besked, at det gjorde dig ked af det og at du gerne vil vide, om hun er bff med en anden i hemmelighed. 

Hvis hun så siger at hun er bff med en anden, så ved du det og kan kigge dig om, efter en anden veninde. Kan du mon komme i tanke om andre veninder, som du kan være sammen med? Måske kan I også være bff´s alle tre?

Det er i hvert fald ikke rart, når man ikke ved, om man er bff eller ej. Så kommer man til at gå og bekymre sig. Hvis du synes det er svært, at tale med hende om, kan du måske starte med at tale med en voksen om det? Måske en voksen der også kender din bff.

Jeg håber på det bedste for dig.

Kærlig hilsen Børnetelefonen.
 

 

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat