Stalker?

Kære pige på 12 år

Tak for dit brev. Godt at du har skrevet og bedt om råd. Jeg kan godt læse, at du er bange for hende pigen, som stalker dig, og det kan jeg godt forstå.

Først vil jeg sige til dig, at det må have været rart for den nye pige i klassen, at hun havde jer at være sammen med i starten. Det er en rigtig god måde, du beskriver, hvordan I er vokset fra hinanden. Det er helt normalt at vokse fra hinanden eller finde ud af, at man ikke passer helt sammen som veninder, når man har lært hinanden godt at kende. Det betyder selvfølgelig, at man skal forsætte med at opføre sig med respekt og anerkendelse over for hinandens valg. Det lyder det ikke til, din veninde gør lige nu.

Jeg tænker, at hun måske føler sig svigtet, fordi hun ikke har nogle at være sammen med, og måske har hun ikke helt forstået, hvorfor hun ikke skal være en del af jer mere. Det betyder bestemt ikke, at det er i orden, at gøre som hun gør, og det skal hun selvfølgelig stoppe med.

Måske skulle du alene prøve at forklare hende igen, hvad for et venskab, du ønsker at have med hende. Det ved jeg godt kan være svært. Men jeg tænker, at det er vigtigt, hun forstår, at der ikke er noget galt med hende, men at I bare ikke skal være veninder. Jeg ved godt, du skriver, I har snakket med hende, men nogle gange skal man tage sådan en snak mere end én gang.

Hvis alt det her er for uoverskueligt for dig, så tænker jeg, at det er vigtigt, du får hjælp af en voksen. For det er ikke i orden, at du skal gå og være bange og føle dig forfulgt på den måde. Du skriver, du ikke har nogle at snakke med. Kunne det ikke tænkes, at der var en lærer på din skole, en venindes mor, en fra din familie, eller en helt anden, du har tillid til?

Jeg håber, du kan bruge svaret. Du kan altid ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke.

Kærlig hilsen BørneBrevkassen