Brev

Skolen

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på snart 13 år

Tak fordi du har skrevet ind til brevkassen; sikke meget du går og tænker på - bare det at skrive det ned, hjælper tit. At du kan formulere alle de situationer du indgår i, og gerne vil indgå i, fortæller mig, at du er en kvik pige, der tænker sig om. Det er en god ting at kunne.

Hvor er det et fint og relevant ønske du har om "bare også at kunne være sammen med de andre piger i klassen". Det tror jeg mange piger både i din og andre klasser, ønsker sig. Samtidig er det dejligt at læse, du allerede har en bedste veninde og tre andre gode veninder. Så føler man ikke, man står helt alene, når flere nye veje skal findes og betrædes.

At du og din veninde, tog godt imod de nye piger der kom sidste forår, er så betydningsfyldt for nye der starter; igen fortæller det mig, at du er een der tænker på andre end dig selv. At kunne det, kræver overskud og gode erfaringer med, hvad der kan lade sig gøre i ens klasse. Det er nemlig både spændende og svært, når nye piger/elever starter i ens klasse og kræver noget af de voksne/lærerne, som er sammen med jer til daglig og ved hvad der sker og rører sig. Det er også dem der skal hjælpe dig i den situation, du er i lige nu.

Initiativet til hjemmepigegrupperne er et godt bud på, hvad de voksne kan og skal gøre. Det hjælper tit til, at pigerne lærer hinanden at kende på kryds og tværs, som er et af dine ønsker. Måske er det der, du kan finde modet til at snakke om noget af det du har skrevet herind om - bl.a andet det med om man "må spørge hinandens veninder, om de vil være sammen"? Måske kan I få en snak om, hvordan man kan være en del af flere "grupper" og at det ikke behøver at betyde at man skal "vælge" det ene frem for det andet?

Tit er piger i din alder forskellige steder i deres udvikling. Nogen har allerede fået deres menstruation;andre synes det er pinligt/flovt, at de er begyndt at få bryster; nogen - som dig - er bare så bange for at de bumser, de pludselig har fået, forhindrer dem i at få nye og flere venner. Sådan har næsten alle på din alder et eller andet de går og bekymrer sig om. Det kan forvirrer jer, at kroppen pludselig gør eller ser anderledes ud end den plejer. 

Når man er 12 - snart 13 år, udvikler I jer i "trin" og nogle udvikler sig hurtigere end andre. Det betyder også at I laver forskellige ting, når I er sammmen, og nogen kan virke mere "barnlige" og andre mere "voksne". Det er helt naturligt for en gruppe af piger i jeres alder og skulle jeg vælge, ville jeg sørme vælge "det barnlige", da man hurtigt bliver voksen og så er der ikke så meget "barnligt" tilbage. Måske er de andre piger endda lidt misundelige på, at I stadig kan og tør at "lege/pjatte", da det bestemt ikke er alle der kan det længere? Men lige meget hvad det handler om, skal du selvfølgelig ikke føle dig "forkert" , og det håber jeg, er noget I får mulighed for at snakke om i de pigehjemmegrupper  - både for din skyld og de andres.

Du skriver i dit brev at du gerne vil flytte skole, men ikke hvorfor, men hvad end det handler om, er det vigtigt for mig at fortælle dig, det ikke altid løser de problemer, man står med. Din oplevelse af dig selv og det du kan og ikke kan, forsvinder ikke ved at komme på en anden skole. Det er noget du og alle andre på din alder, skal arbejde med og udvikle jer i, de næste mange år og få hjælp til af de vigtige voksne, I har omkring jer. Det kan lyde helt uoverskueligt lige nu, men jeg fornemmer du allerede er godt på vej, og lytter til dig selv og dem du har omkring dig. Så kan det ikke gå helt galt, tænker jeg.
At du gør dig nogle tanker om, hvordan du kan "øve dig" på at skifte til en anden slags skole, end den du går på nu, ved at sidde (alene?) ved et bord og en stol i klassen, er en mægtig ide, og et godt eksempel på, hvad du selv kan gå i gang med. Håber du finder en lærer du kan spørge, om det kan lade sig gøre. Mon ikke? 

Jeg kan læse i dit brev at, du også bekymrer dig om din vægt, og her kan du helt selv gøre noget lige med det samme. Højst sandsynlig er du ved at gå fra at være "pige" til at være "ung", og kroppen ændrer sig - du vokser nok snart lidt mere og den overvægt du føler du har nu, spreder sig ud på et større område og det vil stille og roligt komme til at se mere "harmonisk" ud. Kan du ikke vente på at kroppen gør arbejdet selv, og har du f.eks lidt dårlige madvaner, er det bare med at komme i gang med at bevæge dig og spise en smule anderledes. De gange du har lyst til en sodavand/et stykke slik, nupper du en gulerod i stedet; den kan man gnave på i laaang tid  og man glemmer, man havde lyst til det andet. Cykler du i skole, kan du lige køre lidt hurtigere en gang imellem, eller løbe hen til bussen, op af trapperne eller hvad du nu har af muligheder. Sådanne små ændringer vil være godt for din følelse af din krop og ret hurtigt give dig nogle "resultater". Så har du også det at koncentrere dig om midt i alt det med veninderne.  

Nogen gange kan det faktisk være en hjælp at "lukke lidt ned" for alt det der sker omkring én og så se, hvad der sker. Du har allerede gjort mange gode ting, som at tage de nye piger ind, prøver at være sammen med de andre piger og nu skrive ind til brevkassen for at få yderligere hjælp. Det er fint og ansvarligt, men også meget på én gang.

Jeg håber du kan bruge noget af det jeg har skrevet, og ønsker dig/jer held og lykke med pigehjemmegrupperne. Måske kan du vise dem, det her fine brev du har skrevet herind?

Mange hilsner herfra

BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat