Kære pige på 15 år
Først og fremmest vil jeg lige sige, at jeg før har skrevet med andre unge, som har det som dig. Dermed vil jeg fortælle dig, at du ikke er alene om at have en følelse af i perioder at have svært ved at finde ud af at være afslappet i sociale sammenhænge. Det er ofte i puberten disse følelser og tanker om sig selv, dukker op.
Jeg kan love dig, at der er rigtig mange unge, der har været de samme følelser og tanker igennem som dig. Og mange voksne i dag kan også genkende den slags situationer fra ungdommen.
Der er absolut ikke noget galt med dig. Du er bare super opmærksom på alt, hvad du selv siger og gør. Og så stiller du måske nok nogle høje krav til dig selv. Du sammenligner garanteret også dig selv rigtig meget med dine jævnaldrende. Og måske har du en følelse af, at de allesammen er meget bedre til at være sociale på den “rigtige” måde end dig.
Men det er de ikke. Måske viser de det bare ikke, når de føler, de har sagt noget, der er akavet. Eller du opdager det ikke.
Sådan er det at være ung… man tænker super meget over, hvordan man er, for man udvikler sig rigtig meget, og man prøver at finde ud af, hvem man er, og hvordan man skal være. Og her kommer man nemt til at tro, at man gør det dårligt. Men det gør man ikke. Man prøver sig frem, og nogle gange skyder man ved siden af, mens man andre gange rammer plet. Forstår du?
Det bliver bedre, og man gør sit bedste og øver sig, hver dag. Så det bliver nemmere og nemmere at deltage i samtaler og tage initiativer, efterhånden som du øver dig i det, ligesom de andre på din alder. Du bliver gradvist mere sikker på dig selv, og hvis du sænker forventningerne til dig selv, og øver dig i at sige: “pyt”, “ups” eller “det var ikke lige sådan, det skulle lyde, men det går nok alligevel”, så kan du slappe mere af, og det gør det nemmere at håndtere situationer, man ofte opfatter som akavede.
Ofte er det faktisk én selv, der kommer til at gøre en situation akavet, selvom den ikke er det – fordi man overvældes af følelsen af, at alle andre helt sikkert tænker, at man er kikset.
Det gør de højst sandsynlig ikke, men hvis man kommer til at udstråle, at man er sindssygt nervøs og flov over sig selv, så registrerer de måske, at der sker et skift i stemningen, som de ikke lige kan greje, og så ved de ikke, hvad de skal gøre, og så bliver de ligeså stille som én selv. Det er ret så normalt. Og stilhed er for øvrigt også ok…
Jeg vil anbefale, at hvis du befinder dig i en situation, hvor du føler, du har sagt noget akavet, så stå ved det. Træk enten på skuldrene, for det går jo nok, eller sig højt: “Ej, det var måske nok lidt akavet”, så griner man lidt af dét.
Alle kan genkende følelsen, så ingen tænker noget særligt i sådan en situation.
Jeg tror, at du skal være dig selv så godt, du nu kan.
Jeg ved godt, at det er lettere sagt end gjort, men jeg er sikker på, at du er god nok, som du er.
Og jeg tror, at du ikke skiller dig mere ud end alle andre unge. Alle har indimellem følelsen af, at de har sagt eller gjort noget akavet. Du er bestemt ikke alene. Vi er mange, der kan få de tanker om os selv, og øver os i at sige “pyt med det”.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
