Savner min gamle veninde

Kære pige

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af den lidt twistede situation du står i. Jeg kan godt forstå, at det er svært med din veninde. Det er rigtig sejt, at du skriver herind for at få hjælp. Jeg vil forsøge, at hjælpe dig så godt jeg kan.

Først og fremmest vil jeg sige til dig, at jeg synes, det er utrolig flot, at du tør at stå ved, at du blev sur på din veninde, da hun startede i din klasse på STX, fordi du følte, at hun ’stjal’ de veninder du burde have haft – du havde oven i købet hjulpet hende med at komme ind i din klasse. Man kan sige, at den vrede du mærkede bundede i følelser af jalousi eller misundelse over, at det var så let for din veninde at få veninder i klassen, når du selv oplevede det som ret svært. Jalousi og misundelse er nogle følelser, som vi alle har, men mange mennesker vil helst ikke vil indrømme, at de har dem. De er måske lidt flove over dem, og siger i stedet, ’at de er ligeglade’ eller ’at det ikke går dem på’. Jalousi eller misundelse er følelser, som kan opstå, når andre har noget, som vi gerne selv vil have – din veninde fik de veninder i klassen, som du gerne ville have. Følelserne kan udløse vrede, som du oplevede det. Men som du selv skriver, handlede det i virkeligheden ikke om, at du var vred på din veninde, men om at du også gerne ville have veninder i klassen. Det er helt naturligt, at du fik den følelse, og virkelig sejt, at du tør at stå ved den! Det er også helt naturligt, at du reagerede ved at ignorere hende, og begynde at gå sammen med nogle andre. Det kan være en måde, hvor du prøver at passe på dig selv. Jeg synes også det er rigtig sejt, at du kan mærke, at der bag ved misundelsen og vreden gemmer sig et savn. Et savn til det venskab dig og din veninde har haft i mange år. Jeg kan godt forstå, at du har det sådan. Jeg synes, det er rigtig flot og stort af dig, at du har sagt undskyld til hende til en gymfest. Mon du også fortalte hende, at du savner hende?

Når jeg læser dit brev, lyder det som om, at du allerhelst vil blive gode venner med din veninde igen, og ikke ’komme videre’, som du også nævner som en mulighed. Jeg kan godt forstå, at situationen er rigtig svær for dig, når du ser din veninde hver dag. Det betyder også, at du hver dag bliver konfronteret med, at du savner hende og får følelsen af, at hun har de veninder, du (eller i begge) burde have i klassen.

Jeg tænker, at det bedste du kan gøre er, at invitere din veninde hjem til dig en dag, så I kan få snakket ud om det hele. Jeg tror det er vigtigt, at du fortæller hende om de følelser, du har haft omkring venner siden hun kom ind i klassen, at du føler dig udenfor og vigtigst af alt: At du savner hende, og at du er ked af, at I ikke rigtig er venner mere. Jeg tænker, at det vil være en god idé, at invitere hende hjem til dig, da I så er alene, og har god tid til at snakke om det hele. Så kan I måske også snakke om, hvordan du kan blive en del af pigegruppen i klassen.

Hvis du synes, det er svært at få sagt til din veninde, kan du måske vise hende det brev, du har skrevet til brevkassen og mit svar til dig. I brevet beskriver du dine følelser og oplevelser rigtig godt, og man kan sagtens sætte sig ind i, hvordan du har det med det, der er sket i mellem dig og din veninde. Du kan måske også fortælle din veninde, hvad du skrev i din dagbog, da I gik i 6. klasse. Jeg tror, at hun vil blive glad for at få at vide, at det stadig har betydning for dig ca. 5 år senere.

Du lyder til at være en rigtig god og trofast veninde, som vil gøre alt hvad du kan, for at hjælpe dine veninder, så de har det godt. Jeg tænker også, at du kender dig selv rigtig godt, da du ved, hvorfor du reagerer, som du gør og hvilke følelser der ligger bag. Det er nogle rigtig gode kvaliteter at have, og det skal du være stolt af.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og ønsker dig alt det bedste.

De kærligste hilsner fra

BørneTelefonen