???

Kære du,

Det kan gøre rigtig ondt, når man føler et stort had til sig selv og den, man er. Det er en tung følelse, som kan fylde hele kroppen og gøre det svært at se andet end fejl.

Jeg ville ønske, at du kunne se, hvor mange andre børn og unge, der har det på samme måde. Det ser jeg nemlig her i brevkassen. De øjne, vi ser os selv med, er ofte langt hårdere end dem, vi ser andre med.

Jeg kan godt forstå, hvis det føles ekstra svært, når du opdager, at du har gjort nogen kede af det. Den slags kan sætte gang i en lavine af tunge tanker, og måske er det lidt som om, de tanker sætter sig fast og bliver ved med at rulle rundt.

Har du mon en indre dommer, der dømmer dig hårdt?

De fleste af os har en slags indre dommer, der dømmer og vurderer både egne handlinger og andres. Dommeren kan være en hjælp – den kan guide os og minde os om at være opmærksomme på, hvordan vi påvirker andre. Men nogle gange kan dommeren blive alt for hård.

Jeg får en fornemmelse af, at det måske er det, der sker for dig lige nu. Der er meget, jeg ikke ved, så hvis jeg er helt forkert på den, må du endelig bare skrive til os igen.

Når vi har gjort noget, der ikke føles rigtigt, kan vi sige undskyld. Vi kan øve os – ligesom alle andre – og blive bedre til ikke at gentage handlinger, der gør andre kede af det. Men når dommeren ikke kun dømmer handlingerne, men også dig som person, bliver det meget svært.

For “Undskyld”, kan ikke rigtig fjerne den tunge følelse af at være forkert helt indeni.

Hvis vi skulle følge den tanke, ville det svare til at vi siger: ‘Undskyld, jeg river hele mit hus ned og starter forfra, fordi jeg ikke synes, det er godt nok.’ Men sådan skal det ikke være, for dit hus – altså dig – skal ikke rives ned.

Måske er der steder, der trænger til lidt ekstra støtte – måske en væg, der har brug for at blive rettet op, eller en plet, der kunne få lidt maling. Sådan er vi alle sammen!

Derfor er det heller ikke noget, du bare skal klare helt alene.

For huse står sjældent alene. De står side om side med andre huse, men nogle gange er det hele nabolaget, der trænger til støtte og en kærlig hånd.

Vidste du for eksempel, at meget mobning opstår fordi fællesskabet er gået lidt i stykker og det er svært at være i – ikke kun for den, der bliver talt grimt om, men også dem, der kommer til at tale grimt?

Der er meget, jeg ikke ved, men jeg bliver nysgerrig på, hvordan det mon er for dig at være i de fællesskaber, du er en del af. Måske er det ikke altid helt rart?

Du bliver ked af det, når du går andre kede af det.  Det kan jeg jo læse i dit brev.

Forskellen på at sige noget grimt og være ligeglad – og på at sige noget grimt og blive ked af det bagefter – er kæmpestor. Det betyder selvfølgelig ikke, at det er okay at tale groft, men det viser noget om, hvordan du gerne vil passe bedre på andre.

Du skriver, at de voksne hev dig til side i går. Som jeg forstår, har I talt om det, der er blevet sagt. Det får mig til at tænke, at de voksne måske allerede har lagt mærke til, at der er noget i jeres fællesskab, der ikke fungerer helt godt.

Mon der er nogle af de voksne der ved, hvor meget du skælder ud på dig selv – og hvordan venskaber gør dig usikker, fordi du mærker, at du kommer til at skubbe dem væk, når du bliver træt af personen?

Jeg spørger fordi, at det lyder på mig som om, at det er noget, der virkelig frustrerer dig. Det er meget ansvarsfuldt, omsorgsfuldt og kærligt – og de ting er også en del af din personlighed!

Det vigtigste er måske ikke at finde den perfekte løsning, men at prøve at tage små skridt.  Derfor kunne måske være en start, hvis nogle voksne vidste, at du havde det sådan her, så de kunne hjælpe dig med hvordan, du kan ændre på de ting, du gerne vil ændre.

Her får du også nogle råd til, hvad du selv kan gøre herfra:

Reparer, reparer, reparer

Når jeg skriver reparerer, så mener jeg, hvordan vi prøver at tage ansvar og løse det, når vi har være grove og talt grimt om andre.

Hvad ville du gerne have, at han sagde til dig, hvis det var omvendt? Tænk lidt over det. Måske ville det være rart at mærke, at han fortrød? Det tror jeg. Eller måske endda at han faktisk var rigtig ked af, at han havde sagt det? Præcis som jeg jo så tydeligt mærker, at du er.

Måske ville det være rart at han sagde undskyld? Måske du kunne have mod på det, hvis du tænker, at det ville være en god løsning.

Det behøver ikke være ansigt til ansigt. Det kunne også være en besked. Det kan du tænke lidt over.

Prøve noget nyt

Hvis man bliver ved med at havne i den samme situation – fx hvor man bliver træt af en ven og skubber dem væk, kan det hjælpe at udfordre sig selv og prøve noget helt nyt. Nu ved jeg ikke hvad der præcis er sket, når du har skubbet dem væk. Men har du mon nogensinde rigtig fortalt en ven, hvad der foregik i dig?

Måske har du været bange for, at skuffe dem. Men ved at skubbe dem væk, er det måske sket alligevel. Så husk, det er aldrig for sent! Måske kunne du prøve at dele dine tanker med nogle af dem, der nu er skubbet ud? De sidder måske også tilbage med nogle spørgsmål til dig.

Jeg forstår godt, hvis det føles skræmmende eller svært, men nogle gange kan det åbne op for et endnu stærkere venskab, fordi I pludselig kender hinanden på et endnu dybere plan.

Når man får lyst til at sige noget groft

Nogle gange kan det være en hjælp at få de frustrerende tanker ud et sted, hvor de ikke gør skade. Det kunne være i en dagbog, hvor du kan skrive alle de ting ned, du bliver irriteret over. På den måde får du sat ord på det, uden at det kommer til at gå ud over andre.

Det kan også hjælpe at øve sig i at skifte emne, hvis andre begynder at tale grimt om nogen. Det behøver ikke være en stor ting – du kan måske sige noget om en film, du har set, eller finde på en undskyldning for at gå et andet sted hen, hvis det føles svært at være i.

Men husk også, at hvis du føler, at der er en dårlig stemning på skolen, er det vigtigt, at de voksne ved det.

Du kan altid skrive igen, hvis jeg har misforstået noget, eller hvis du har flere ting, du vil fortælle, så må du endelig skrive til os igen. Vi er her for, at hjælpe dig med at finde små skridt, der kan gøre det hele lidt lettere.

Kærlig hilsen BørneTelefonen