Problemer med Veninden
Kære BB 🙂
Jeg er en tretten årig pige, der har lidt problemer med min veninde. Jeg håber, I kan hjælpe mig. I lang tid, siden 0. klasse har vi været rigtig gode veninder, det har svinget med hvor meget vi har været sammen, men her i de sidste par år, har vi været meget sammen. Vi har også de samme fritidsinteresser.
Det skal nok lige siges, at hun er en ret genert pige, der har svært ved at tale om hendes følelser omkring kærlighed (også kærligheden i venskab). Jeg har også andre veninder, end hende. Det ser ud som om at hun ikke kan acceptere det 🙁 Men problemet er, at her i de sidste par uger, har hun været ret “mærkelig”.
Det vil sige, at jeg synes hun har ændret sig på en eller anden måde. Jeg synes det er svært med sådan noget pige fnidder… Det ligner, at hun er blevet meget jaloux på mig, eller hun har i hvert fald et eller andet imod mig. Jeg har virkelig ingen anelse om hvorfor – jeg har ikke gjort hende noget!
Jeg har prøvet så meget jeg kunne, på at redde vores venskab. For eksempel har jeg prøvet at smile til hende, men hun kigger enten væk, eller også kigger hun bare på mig uden at lave et eneste ansigt. Jeg har prøvet at snakke med hende, men hun svarer så koldt og snakker meget hurtigt. Har læst et eller andet sted, at man skal snakke med hende, og spørge om der er noget, hun ville ønske var anderledes i vores “forhold”.
Men min veninde er som sagt meget genert. Og så tier hun bare stille, hvis jeg spørger hende om det, som om hun synes det er et dumt spørgsmål, og jeg ved bare, at det KUN vil gøre det hele værre imellem os. Jeg har prøvet at spørge hende om noget ret lignende – det gik ikke sååå godt, hun svarede Meget koldt.
Men jeg har jo prøvet så. Jeg prøver at lyde glad og sådan, når jeg snakker til hende, i håb om at hun også vil blive lidt mere glad for mig igen. Men jeg ved også godt, at hvis hun i forvejen er træt at mig, eller hvad der nu er hendes problem med mig, så bliver jeg jo irriterende hvis jeg bare snakker med hende hele tiden og sådan noget, så jeg snakker og smiler til hende kun lige tilpas, og ikke hele tiden. Men hun har kun noget imod mig, og intet med de andre piger! Dem er hun sammen med, i stedet for mig. Det er så irriterende og trist, bliver så ked og stresset, for jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.
Men jeg ved ikke hvordan jeg får en veninde tilbage. Ja, jeg ved ikke engang hvorfor hun ikke rigtig gider mig. Jeg håber, at I kan finde ud af det, hvis I kan, så vil jeg sige tusind tak, for hun er en af det bedste veninder jeg har 🙂
Kh mig 🙂