Kære C.
Tak for dit brev. Hvor er det godt at høre, at du har en rigtig god veninde – det er dejligt med en god veninde ved siden af sig.
Til gengæld er det da lidt træls at høre om hende den anden pige i din klasse, som du synes driller – det kan man godt blive rigtig træt af, og som du selv siger, også lidt ked af. Og det er jo absolut ikke meningen, at man skal gå rundt og være trist. Det kan vi alle sammen godt være en gang i mellem, men ikke hver dag. Så måske skal vi tænke i, hvordan man kan få pigen til at stoppe med drillerierne...?
Det er faktisk sådan, at alle skoler har et ansvar for, at deres elever trives, og at eleverne synes, det er rart at være i skolen. Lærerne skal hjælpe elever til at være gode ved hinanden og skabe plads til alle, men nogle gange ved lærerne ikke, hvordan eleverne har det, og så kan det være svært for dem at gøre det rigtige. Tror du, at dine lærere ved, hvordan du har det?
Hvis de ikke ved det, tænker jeg, at det er rigtig vigtigt, at de bliver gjort opmærksomme på, hvordan du oplever det er at være i skolen i øjeblikket. De har nemlig et ansvar for at hjælpe dig til at få det bedre og støtte dig i at få sagt fra overfor den pige, som driller dig. Er der en af dine lærere, som du har det godt med, og som du godt kan lide at tale med? Tror du, at det kunne være en mulighed for dig at fortælle denne lærer om dine oplevelser, eller kunne det være en íde, at du enten viste læreren dit brev og mit svar, eller at du skiver et brev til læreren om, hvordan du har det i øjeblikket? Det kan nogen gange være svært at finde det rigtige tidspunkt til at tale sammen, så kan det være en god start at give et brev, som man senere så kan snakke sammen om, kan du følge mig i det?
Samtidig tænker jeg lidt på, om dine forældre ved, hvordan du har det? For det kunne måske også være dem, som tog kontakt til din lærer og fortalte, hvordan du har det? Det er i hvert fald vigtigt, at du ikke føler, du står med ansvaret selv for at få stoppet drillerierne. Det er en voksenopgave! Så måske du nu skal mærke efter i maven, hvilken voksen du har lyst til at søge hjælp hos – og så enten tale eller skrive til den voksen.
Til sidst får jeg også lyst til at sige, at nogle gange har børn svært ved at fortælle det, de egentlig gerne vil sige – forstået sådan at nogle drillerier kan dække over noget andet... For eksempel kan en pige, som gerne vil være veninder med en anden pige, begynde at drille hende, fordi hun ikke helt ved, hvordan hun skal komme i kontakt med den anden pige. Og nogle har ikke lyst til at spørge direkte, om man skal være veninder, fordi de er bange for at få et nej. Andre gange kan det være drenge, der driller piger, som de egentlig er lidt forelskede i, men bare ikke helt kan finde ud af hvordan de skal vise det... Jeg kan desværre ikke forklare dig, hvorfor denne pige driller i øjeblikket, men nogle gange er det ikke ”bare” for at drille...
Men hvad enten det er drilleri eller noget andet som gør, at hun opfører sig på den måde, så er det ikke i orden, når det gør dig ked af det, og derfor skal de voksne hjælpe til, at det stopper.
Jeg håber, at du meget snart får hjælp til at føle dig godt tilpas i skolen igen!
Bedste ønsker til dig fra BørneBrevkassen
