Brev

piger i klassen.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Tusind tak for dit brev. Jeg vil gøre, hvad jeg kan, for at hjælpe dig lidt på vej.

Du skriver, at du har prøvet, at komme ind i gruppen i et år. Det er lang tid. Jeg kan godt forstå, at det er rigtig hårdt at føle, at du som den eneste er udenfor pigegruppen. At en af pigerne endda taler grimt til dig, gør det bestemt ikke lettere!

Har du forsøgt, at tale med pigerne om det? Eksempelvis kunne du gå til en af pigerne, måske den du stoler mest på, og fortælle, at du enormt gerne vil være venner med dem. Du kan også fortælle, at du er ked af, at blive holdt udenfor. Og at det faktisk fylder rigtig meget for dig.

Tit hjælper det nemlig at tale om tingene, og måske har de ikke været klar over, at du rigtig gerne vil være med i gruppen.

Det kan føles tungt, at gå alene med de oplevelser og frustrationer du beskriver, og jeg synes derfor også, at det ville være en god idé, at du gik til din lærer eller forældre.

Det lyder nemlig også som om, at der er opstået en usund kultur i din klasse, der giver en oplevelse af, at der ikke er plads til alle. Jeg tænker ikke, at du er den eneste, der synes det er svært. Derfor er det også vigtigt, at I får hjælp til at ændre det. Det er de voksnes ansvar, at klassen er tryg for alle.

Måske har I en god lærer, som du stoler på og er tryg ved? Måske kan du gå til hende/ham og fortælle, at du synes det er lidt svært at komme ind i pigegruppen.  Det kan være din lærer har nogle gode råd, og ellers kan han/hun tage en snak med alle pigerne i din klasse og sørge for, du også bliver inkluderet. Hvad tænker du om det?

Jeg deler også en link til vores side om venskab. Her kan du finde videoer og råd, der måske kan hjælpe dig.

Hvis du har lyst til at tale med nogen, kan du altid ringe til BørneTelefonen på 116111. De taler med rigtig mange børn og unge om venskaber, så dem kan du helt trygt ringe til. Ellers er du selvfølgelig også altid mere end velkommen til at skrive til os igen. Vi lytter og hjælper gerne.

Du har jo allerede taget første skridt, ved at skrive herind. Det viser, at du både er modig og stærk! Du lyder som en rigtig god veninde, og jeg håber, at du har kunne bruge mit brev. Jeg ønsker dig alt det bedste!

Kærlig hilsen BørneTelefonen.

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat