Kære J. Tusind tak for dit brev til brevkassen. Når jeg læser, hvad dine veninder kan finde på at sige og gøre ved dig, så kan jeg kun give dig ret i, at de ikke “altid er søde imod dig”! Jeg synes, det er rigtig godt, at du har skrevet herind – og jeg håber, at jeg kan hjælpe dig lidt på vej, for der er ingen tvivl om, at de opfører sig virkelig uacceptabelt over for dig! Selvom du ikke helt vidste, hvordan du skulle starte dit brev, så synes jeg, at du har været rigtig god til at beskrive, hvordan du har det. At du i din klasse bliver ”betegnet som den svage og stille pige” kan være svært at komme af med. Med sådan et "mærkat" kan det være svært at vise, at man faktisk også er alt muligt andet! Men dit brev viser, at du også er meget andet end en stille pige. Det kræver f.eks. rigtig meget mod at sige fra, når en pige som M siger, at du skal hente hendes trøje, især når hun bliver ”mega fornærmet”. Det kan være rigtig svært som ene person at ændre nogle dårlige ”mønstre” i klassen (fx at de andre kan finde på at sige rigtig grimme ting til dig), og derfor er det rigtig flot, at du har forsøgt at hente hjælp hos din lærer. Desværre kan jeg forstå på dit brev, at der aldrig rigtig blev gjort noget ved det. Det er jeg rigtig ked af at høre, for det er faktisk dine læreres ansvar at sikre, at du trives i skolen! Og når der er elever i klassen, der taler grimt, slår og skubber, skal det stoppes!Jeg har et par ideer til, hvad du måske kan gøre nu, så du forhåbentlig får den hjælp, du fortjener.
I dit brev skriver du ikke noget om dine forældre, men jeg tænker, om du måske kunne fortælle dem, hvordan pigerne i din klasse behandler dig? Jeg ved fra andre børn, at det ofte hjælper, hvis lærerne får at vide fra et barns forældre, at der er noget, der ikke fungerer. Desværre er det ikke altid, at lærere forstår/tager det alvorligt, når en elev fortæller, hvordan hun/han har det. Hvis du fortalte det til dine forældre, kunne de måske tage kontakt til din lærer? Så er der i hvert fald ingen undskyldning for, at der ikke bliver gjort noget ved det.
En anden mulighed kunne også være, at du måske viste en af de lærere, som du bedst kan tale med, dit brev til BørneBrevkassen og mit svar? Jeg synes i hvert fald, at dit brev tydeligt viser, hvordan du har det – og så er der heller ingen ”undskyldning” for, at der ikke bliver gjort noget ved det.
I sidste ende, hvis lærerne ikke reagere og forsøger at gøre noget for at forbedre, hvordan klassen har det, så skal din skoleleder indblandes.
Jeg skriver her "hvordan klassen har det", fordi når flere slår, skubber og kalder andre grimme ting - og det bliver acceptabelt og ingen gør noget, så har hele klassen et meget utrygt fællesskab. I sådan en klasse er det ofte også helt tilfældigt, hvem det går ud over. Det handler mest af alt om at det ikke skal gå ud over én selv. Hvis den, som det går ud over flytter, så vil det højest sandsynlig gå ud over en anden.
Jeg skriver dette for at du ikke skal tro, at der er noget galt med dig. F.eks. når du får at vide, at du har en tyk mave - ja, så handler det ikke om at du er tyk, svag eller dum for den sags skyld. Du ved f.eks. godt, at du har tabt dig og at din læge faktisk siger, at du er undervægtig. Det handler om, at I har et problem i jeres klasse (måske i pigegruppen) og det skal I have hjælp fra de voksne til at løse. Det flotte mod, som du viste før ved at sige det til læreren - det skal du holde fast i - og så skal du blive ved med at sige det. De voksne skal lytte....!
Hvis du har brug for det – eller du ikke rigtig føler, at du kan bruge mine råd, så er du meget velkommen til at skrive eller ringe til BørneTelefonen på 116111. Jeg håber så meget, at du fortsætter med at tro på, at det ikke er dig, der har gjort noget forkert, men derimod de andre piger, der skal forstå, hvor meget det påvirker dig, når de behandler dig på den måde. De varmeste tanker fraBørneTelefonen
