Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

mobning

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 10 år,  Tak for dit brev! Jeg er glad for, du skriver til mig, for det lyder som om, at det er en rigtig svær situation, du er i. Jeg kan godt forstå, at du bliver ked af det, når pigen, du er uvenner med, tager dine ting, driller, bander og slår dig. Det er slet ikke i orden, at hun behandler dig sådan. Jeg vil prøve at hjælpe dig, så godt jeg kan.  Er det en pige, du går i skole med? Eller er det mon en pige, du møder, dér hvor du bor? Er der voksne i nærheden, når pigen begynder at drille?

Hvis pigen er fra din skole, så prøv at sige det til en sød lærer. Sig at du er uvenner med pigen, og at hun slår og driller og tager dine ting? Hvis du ikke har sagt det til en lærer, endnu - så synes jeg, at det skal du gøre, så læreren ved det og skal hjælpe dig. Vil det være en idé?

Lærere skal hjælpe børn, som bliver drillet og slået. Hvis du fortæller en lærer, at du bliver drillet, skal læreren hjælpe dig. Er der en lærer eller pædagog, du kan fortælle det til?

Det kan også være, at du går i fritidsordning, og du kender en sød pædagog derfra, du har lyst til at snakke med?  Mon dine forældre eller andre voksne ved, at pigen slår og driller? Det kan nemlig være rart at fortælle det til en voksen, når man bliver  bange og ked af det. Den voksne kan trøste dig, når du bliver ked af det. Og måske kan han/hun også hjælpe dig med at stoppe pigen? Den voksne kan snakke med din lærer på skolen, så læreren kan snakke med pigen om, det hun gør ved dig.   Hvis det ikke sker i skolen, kan den voksne måske tale med pigens forældre, så I på dén måde kan få pigen til at stoppe?

Hvis du ikke har lyst til at fortælle det til dine forældre, kan der måske være en anden, du har det godt med? En søster? En bedstemor eller bedstefar? Eller måske en moster eller tante? Måske har du en veninde, som kan hjælpe dig med at sige det til en voksen, måske venindens mor?   Det er slet ikke OK, at du bliver drillet sådan, og jeg håber, at mit svar har hjulpet dig lidt.

Hvis du synes, det er svært at finde ud af, hvem du skal tale med, må du meget gerne ringe eller SMS’e til BørneTelefonen 116 111 eller skrive til os på BørneChatten.

Vi har åbent alle dage fra 11-23. Det er gratis at ringe. Hvis du har en veninde, kan I måske hjælpes ad med at ringe ind til os på BørneTelefonen. Jeg ved, der er mange børn som hjælper hinanden med at ringe herind.  Mange tanker og kærlige hilsner, BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat