Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

mobning?

Hej brevkasse:)

jeg er en pige på tolv år og har gået med et problem længe.

Jeg har selv prøvet at løse det uden held.

Jeg har også overvejet om jeg skulle skrive et brev herind, hvor jeg tænkte at det behøvede jeg ikke. Men det gjorde jeg.

Før cirka en måned siden, fik jeg et ekstra hul i mit ene øre. Jeg var så glad for det, og er det endnu. Jeg havde glædet mig til at vise det til mine veninder. De sagen at det var pæn og sådan.

Men ‘C’ sagde at næste gang kom jeg med et hul i næsen, og at jeg sikkert en gang ville blive sådan en med piercinger.

Jeg blev selvfølgelig rigtig ked af det inden i. Men fortalte det ikke til nogen.

Efter det er hun blevet total dum og ond.

Jeg har prøvet at fortælle hende hvordan jeg har det med hende og den måde hun behandler mig på.

Min mor har sagt at jeg bare skal ignorer hende, og bare skal gå hvis hun kommer. Det har jeg også gjort men det hjalp ikke rigtig. Fordi så spurgte hun bare hvorfor jeg var sur. Hun kan godt finde ud af at jeg er sur på hende, men hun kan ikke finde ud af hvad grunden er.

Hun driller også de andre på forskellige måder. De er også rigtig trætte af hende. Men de eneste der rigtig har sagt noget til hende er min bedste veninder ‘F’ og mig. Men hun høre ikke efter.

Vi har også prøvet at gå sammen og få hende stoppet. (Det prøvede vi i forgårs)(21/10). Men så i går så jeg hun begyndte igen. Jeg hader hende virkelig. Men hun har sagt at det er F og mig hun helst vil være sammen med.

Så her er mit spørgsmål.

Skal jeg bare blive hved med at ‘skælde’ hende ud?

Eller skal jeg få hjælp af vores lære? Eller sådan noget.

Tak for hjælpen på forhånd:)

knus S

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære S på 12 år.

 

Tak for dit brev her ind til BørneBrevkassen, efter dine overvejelser om du skulle skrive hertil eller ej, er jeg glad for din beslutning. Når jeg læser dit brev, kan jeg godt forstå, at du gerne vil have hjælp til, hvordan du skal takle din klassekammerat der driller.

 

Det virker til, at du allerede har gjort en masse ting i forhold til, at få ”C” til at stoppe med at kommentere på dine huller i ørene, og måske også andre ting…? Har du spekulereret over hvorfor hun siger de ting som hun gør…? 
I dit brev skriver du, at du blev ked af at "C" sagde sådan om dit hul i øret, at du har prøvet at ignorere hende og gå væk når hun kommer. Det virker til, at "C" nu tror, at du er sur - men jeg tænker, at du måske mere er ked af det? Er du mon enig i det?
Måske vil det være en idé, at fortælle "C", at du rent faktisk blev ked af det hun sagde? Sommetider er det lettere at tale om at være ked af det, end at være sur 

Er det ikke underligt hun siger sådan noget, og så alligevel fortæller, at det er dig og ”F” hun helst vil være sammen med..? Måske vil hun også selv ønske, at hun havde fået et ekstra hul i øret, måske er der også andre ting hun ønsker…eller også er hun bekymret for om du får flere piercinger og du derfor ikke vil være venner med hende mere, fordi hun ikke har?

Nogle gange er det svært at finde rundt i, hvorfor både børn og voksne gør eller siger nogle af det de gør. Måske er det sådan for ”C”, kan det tænkes at hun er lidt forvirret eller bange for, at du og "F" ikke vil være venner med hende..?  

Det er rigtigt godt, du har talt med din mor om ”C”. Alligevel tænker jeg, at det er en mulighed for dig, stadig at fortælle din mor om, hvad ”C” gør og siger. Nogle gange hjælper det, når man fortæller andre om, hvordan man oplever tingene. Hvad mon din mor vil sige, hvis du fortæller hende, at ”C” allerhelst vil være sammen med dig og ”F”..? Kan det være en mulighed for dig, at din mor måske talte med ”Cs” mor..? Jeg ved, at nogen børn ikke ønsker deres forældre skal ”blande sig”. Nogen gange er de voksne alligevel gode til, at finde ud af hvad der ligger til grund for forskellige handlinger, kan din mor hjælpe med det…?

 

Jeg tænker dit eget forslag med at få en lærer til at hjælpe, også er en rigtig god idé. Kan du vise din lærer dit brev herind til? Det viser rigtigt flot hvilke udfordringer I piger i klassen står i, og har brug for hjælp til.

Det er også en mulighed for dig at kontakte din skoles AKT-lærer, det kan lyde som om du ikke er den eneste pige i klassen, der har en udfordring i forhold til C. Er det noget din mor måske kan hjælpe dig med, hvad tænker du om den mulighed…?

 

Du er også meget velkommen til, at ringe ind til BørneTelefonen på 116 111 og vende dine overvejelser med en af vores søde rådgiver 

 

Mange kærlige hilsner

BørneBrevkassen.

 

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat